8. august 2020
Lasse Nordahl taler for  fiskerne, når han kæmper imod videoovervågningen på erhvervsfiskernes skibe. Her står han med en kasse jomfruhummere, som er en af de absolut primære mål, når erhvervsfiskerne fisker i Kattegat. Foto: Mads Hussing
gallery icon

Se billedserie

Lasse Nordahl taler for fiskerne, når han kæmper imod videoovervågningen på erhvervsfiskernes skibe. Her står han med en kasse jomfruhummere, som er en af de absolut primære mål, når erhvervsfiskerne fisker i Kattegat. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kamera på kutteren: Fiskere vil ikke videoovervåges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kamera på kutteren: Fiskere vil ikke videoovervåges

Erhvervsfiskere har startet underskriftsindsamling for at få stoppet videoovervågning på deres skibe.

Gribskov - 03. juli 2020 kl. 10:07
Af Mads Hussing
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ingen tvivl hos auktionsmester Lasse Nordahl på Gilleleje Havn:

- Hvis jeg var fisker, så ville jeg ikke være fisker mere. Hvis jeg skulle videoovervåges hele tiden på mit arbejde, så ville jeg ikke arbejde.

arrow Læs også: Kamera på kutteren: Forskere taler for overvågning

Han er ikke vild med idéen om, at erhvervsfiskere blandt andet fra Gilleleje skal have flere kameraer monteret på skibet, så myndighederne kan følge med i, hvad der bliver fanget, og hvad der bliver smidt ud igen.

- Hvordan ville du have det, hvis du blev videoovervåget i din privatbil både med GPS og med video? Du kan ikke fortælle mig, at du ikke på et eller andet tidspunkt har gjort noget forkert, mens du har kørt bil, siger Lasse Nordahl og fortsætter:

- Jeg har været ude at spørge nogle håndværkermestre her i byen, jeg har spurgt lærere, pædagoger, restauratører, hvordan de ville have det, hvis de skulle overvåges hver dag.

- Det er sådan med os mennesker, at vi laver fejl hver dag. Er det sådan et samfund, vi vil have, at dem der udøver deres erhverv skal overvåges?

På havnen er flere fiskere samlet, og et par stykker fortæller, at de vil stoppe med at fiske, når videoovervågningen kommer. Nogle andre ser ud til at ville fortsætte, men de ryster alle opgivende på hovedet over for videoovervågningen. Her sidder blandt andre Lasse Nordahls bror Carsten Nordahl, der har en af fiskerskibene i havnen.

Tidligere forsøg

Der har været forsøg med videoovervågning af erhvervsfiskere før, og her var H79 fra Gilleleje - det skib hedder også Tiki - med i forsøget.

Forsøget blev lavet for 12 år siden, og efterfølgende skrev Lasse Nordahl til daværende fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), om hvad resultatet af den overvågning var, og her skrev fiskeriministeren blandt andet dette tilbage: »Kameraet ombord på Tiki viser, at det er muligt at fiske uden væsentligt udsmid.«

Dengang ville man lave et område, hvor man ikke måtte fiske hele året, og andre områder hvor man ikke måtte fiske de første tre-fire måneder hvert år.

- Fiskerne er enige i, at I det lukkeområde kan torskene godt gyde, så de første måneder om året giver det mening, men resten af året giver det ingen mening, siger Lasse Nordahl.

Mindre udsmid

Kameraet skal vise, om fiskerne smider for mange fisk ud igen.

Det er både for at forhindre, at fiskerne fanger for mange fisk, hvor det ikke kan betale sig at sælge dem på auktion, eller at bådene fanger for mange undermålere, som ikke kan sættes ud igen i levende live.

- Der er ingen erhverv, der ikke har brodne kar. Men der er simpelthen ikke så mange fiskere tilbage, så de kan gøre så meget galt. Der er ikke nogen fiskere, der hiver en fisk op af vandet, som de kan få penge for, som de ikke tager med ind, siger Lasse Nordahl, der ikke mener, det er rimeligt, at fiskerne skal tage eksempelvis rødspætter med ind, som er under målet, og som sagtens vil kunne sættes ud igen.

- Op til 90 procent af fiskene er levende, når vi fanger dem, så hvorfor ikke skubbe dem ud igen?, spørger Lasse Nordahl, der dog også fortæller om de nye redskaber, som fiskerne bruger:

- De fanger ikke så mange småfisk, når de fisker med de nye selektive redskaber.

Stemmefiskeri

Lasse Nordahl er sikker på, at der er stemmer i at lave regler, der begrænser fiskerne.

- Jeg er overbevist om, at politikerne ved ikke, hvad der foregår. Det her er et slagsmål om stemmer. Det er ikke et slagsmål om, hvad der giver mening. Vi er så få, så der er ingen stemmer i os, siger han.

Lasse Nordahl er dog også sikker på, at fiskerne har stor betydning for en by som Gilleleje.

- Hvis du spørger borgmesteren om, hvad fiskeriet betyder for turismen i Gilleleje, så vil han sige, at det er et must, at det er der, siger Lasse Nordahl og underbygger sin pointe:

- Hvor søger folk hen, når de kommer til Gribskov Kommune? Hovedparten i Gilleleje går mere end en gang en tur på havnen i Gilleleje. Det er ikke kun et erhverv, men det har også en betydning for turismen.

Underskriftsindsamling

Fiskerne har startet en underskriftsindsamling, hvor alle kan skrive under for at protestere mod videoovervågningen.

Der kan skrives under på fiskernesigerstop.dk, hvor fiskerne også kommer med argumenter for deres sag.

arrow Gilleleje-fiskere skal overvåges
29. maj 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 16:03
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?