8. december 2019
Trine Egetved og Jesper Behrensdorff er Konservatives to medlemmer i byrådet. De vil gerne finde en løsning på skolernes budgetoverskridelser i fællesskab med resten af byrådet.
Trine Egetved og Jesper Behrensdorff er Konservatives to medlemmer i byrådet. De vil gerne finde en løsning på skolernes budgetoverskridelser i fællesskab med resten af byrådet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K: Der skal findes penge til skoler nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K: Der skal findes penge til skoler nu
Gribskov - 03. december 2019 kl. 12:32
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der tirsdag holdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde om budgetoverskridelserne på skolerne, håber Trine Egetved (K), at der kan findes midler til at dække underskuddet med det sammen. Konservative har tidligere meldt ud, at de mener, sagen skal løses hurtigst muligt, ligesom partiet har kritiseret, at merforbruget ikke var en del af budgetforliget, og at politikerne ikke var orienteret om det i tilstrækkelig grad.

Det glæder derfor børneudvalgsmedlem Trine Egetved, at sagen nu kommer for Økonomiudvalget, hvor Konservative håber, der kan findes penge nu og her.

- Det er vi glade for og vil gerne kvittere for, at borgmesteren har taget sagen alvorligt. Vi mener, der skal findes en løsning inden jul. Vi er nødt til at komme med en melding om, hvad der skal gøres på den korte bane. Vi skal se på inklusionsmidlerne, som er flyttet fra almenrammen til specialrammen, og derefter det lange seje træk, hvor vi skal finde en model, der gør, at vi kan styre hele området så gennemsigtigt og gennemskueligt som muligt. Og er der sat penge nok af? For hvis der ikke er, kan vi lave nok så mange modeller for det her, siger hun.

- Men set med mine briller, skal der findes penge nu og her, der dækker underskuddet og giver inklusionsmidlerne tilbage, siger Trine Egetved, som mener administrationen må komme med oplæg til, hvor midlerne skal findes.

- Vi skal have en dialog om, hvad vi kan finde ud af sammen, for jeg mener, et samlet byråd bør bakke op om en samlet løsning, siger hun.

Borgmester Anders Gerner Frost (Nytgribskov) siger tilgengæld, at politikerne har været orienteret om udviklingen på området løbende.

- Jeg har hele tiden hørt et børneudvalg være optaget af at løse det her. Det kom til at lyde som om, at det kun var konservative, der var bekymret, og det er ikke korrekt. Det er noget, hele byrådet interesserer sig for. Skolerne er inde i en god udvikling og kan for eksempel rekruttere lærere, så det er vigtigt, vi holder fokus på det og løser udfordringerne sammen. Det er ikke enestående for Gribskov at have udfordringer med det specialiserede område. Mange kommuner kæmper med det, og vi blev orienteret om det i 2. budgetopfølgning, siger borgmesteren.

- Men det her er ikke bare et merforbrug, det har en bekymrende størrelse, som giver pres på almenområdet, derfor er der en idé i at se på det allerede nu, siger han.

Han peger på, at kritikken fra skoler og bestyrelser også handler om, at styringsark på det socialpædagogiske område er kritisk at styre økonomien efter.

- Og det er selvfølgelig ikke rimeligt. Der er brug for at se på sagen i sin helhed, siger han.

grafik køb billede