26. juni 2019
Det gamle tinghus - nævnes nu som hjemsted for Gribskov Iværksætterhotel. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Det gamle tinghus - nævnes nu som hjemsted for Gribskov Iværksætterhotel. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksættere ind i ikonisk bygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksættere ind i ikonisk bygning
Gribskov - 05. februar 2019 kl. 22:51
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et medlem af bestyrelsen for LAG i Halsnæs og Gribskov har hørt forslag om, at Gribskovs lukkede iværksætterhotel søges genoplivet i ikonisk bygning i Helsinge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Iværksætterhotellet flyttede fra Nejlinge, og nu har jeg hørt i min øresnegl, at det skal flytte ind i det gamle tinghus i Helsinge. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det haster med at finde en plads til hotellet, sagde Ole Santon, Ramløse tirsdag aften i byrådssalen i Helsinge.

Han er bestyrelsesmedlem i LAG Halsnæs-Gribskov, og i den egenskab mødte han op for at stille spørgsmål til byrådet. LAG har til formål at støtte lokale aktionsgrupper med EU-midler.

- Det er knald i låget, at der ikke kommer gang i iværksætterhotel, når det nu har fået støtte fra LAG. Der er blandt andet købt møbler for 200.000 kroner. Hvis ikke hotellet genstartes, skal de penge, som er bevilget fra LAG, tilbagebetales. Hvis ikke det kan få plads på tinghuset, så lad det få et andet sted. Er byrådet klar over det? spurgte han.

Borgmester Gerner Frost (Nytgribskov):

- Lukningen er en konsekvens af, at Gribskov Erhvervscenter er opløst. Vi har en dialog med formanden for Helsinge Erhvervsforening om sagen. Jeg ved, at der arbejdes på at finde en løsning, men der er endnu ikke klarhed over noget.

Morten Ulrik Jørgensen (Nytgribskov):

- Nu er det sådan, at tinghuset er en ret vigtig bygning for Helsinge. Der er mange, der har interesse i at anvende bygningen til forskellige formål. Derfor bør vi lige nu prøve at holde hovedet koldt, til vi er afklaret med, hvad huset skal bruges til.

Ole Santon:
- Man kan måske lade iværksætterhotellet flytte midlertidigt ind på en del af den ene etage, til man finder et permanent sted. Det er vigtigt, hotellet kommer i gang snart. I har ikke et år til at finde ud af det i....

Gribskov Iværksætterhotel blev stiftet i 2016 af Gribskov Erhvervscenter, som skulle have været et samarbejdsforum mellem samtlige erhvervs- og handelsforeninger i kommunen samt Gribskov Kommune. I værksætterhotellet fik hjemsted på Scan Factory (tidligere Boilers, Danstål Armering og Lemvigh-Müller) i Nejlinge. 14 små iværksætterfirmaer nåede at få sat deres navnetræk på skiltene foran ejendommen og på facaden, men reelt nåede kun tre eller fire firmaer at benytte faciliteterne i en kort periode. Gribskov Erhvervscenter opsagde derefter lejeaftalen med Scan Factory.

Kort efter besluttede Gribskov byråd at lukke erhvervscenteret pr. 31. december, blandt andet fordi det ikke havde formået at leve op til intentionen om at samle alle erhvervs- og handelsforeninger i kommunen, skriver Frederiksborg Amts.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede