26. juni 2019
Visualisering af Troldebakkerne.
Visualisering af Troldebakkerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ingen bud på nyt boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen bud på nyt boligområde
Gribskov - 06. februar 2019 kl. 10:45
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da de to første arealer af det 70 hektar store boligområde Troldebakkerne nord for Helsinge blev sat til salg i en nylig afsluttet budrunde, kom der ikke et eneste bud.

Der var ellers flere interesserede investorer, som i sidste ende ikke ville byde, lyder det fra udvalgsformand for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard (Nytgribskov).

Hun fortæller i en pressemeddelelse, at investorerne blandt andet har påpeget, at der ikke var tid nok til at forberede et bud.

- Så vi har muligvis været for optimistiske i vores planlægning. Derudover tyder noget på, at vi ikke har markedsført Troldebakkerne i tilstrækkelig grad. Set i bakspejlet, så har vi måske ikke i høj nok grad haft tiden eller kompetencerne internt til opgaven, siger hun.

At tiden og kompetencerne ikke rækker til opgaven internt i kommunen, tager man nu konsekvensen af. På byrådsmødet tirsdag har man besluttet at få en ekstern mægler til at stå for udbud og markedsføring af området.

- En ekstern mægler kender markedet og de mulige investorer rigtig godt og kan dermed have en tæt markedsdialog. Derudover vil en ekstern mægler kunne levere en endnu mere professionel markedsføring af Troldebakkerne, siger formanden.

Hun tror fortsat på bud fra investorer.

- Det er et meget attraktivt område tæt på institutioner, fritidsfaciliteter og indkøbsmuligheder, og samtidig er det tæt på skov og strand, med eget trinbræt og 45 minutter fra Rådhuspladsen i København. Derfor tror vi rigtig meget på det område, og nu handler det blot om at rette spotlyset på det, så endnu flere får øjnene op for det, siger hun.

Administrationens opgave er nu at finde en mægler - efter planen i løbet af de næste par måneder.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede