25. september 2018
Der kan være flere penge på vej til Idrætspaspuljen, som har til formål at støtte børn og unge fra økonomisk trængte familier i at dyrke idræt. Foto: Kenn Thomsen
Der kan være flere penge på vej til Idrætspaspuljen, som har til formål at støtte børn og unge fra økonomisk trængte familier i at dyrke idræt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Idrætspaspulje får flere penge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Idrætspaspulje får flere penge
Gribskov - 14. august 2018 kl. 12:49
Af Elias von Staffeldt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere børn og unge fra økonomisk trængte familier skal have mulighed for at dyrke idræt i en forening. Det mener Nyt Gribskov, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Konservative, og derfor skal udvalget for forebyggelse og idræt på sit første møde efter sommerferien tage stilling til, om den såkaldte idrætspaspulje skal udvides for resten af året. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Idrætspaspuljen har til formål at støtte børn og unge, der ønsker at dyrke idræt, men hvor familiens økonomi har svært ved at tillade det og derfor kan søge et kommunalt tilskud gennem den pågældende idrætsforening.

Der er afsat 80.000 kroner i puljemidlerne, og sidste år blev hele beløbet brugt. Udvalgets formand Trine Egetved (K) mener, at det har en positiv effekt på børn og unge at være en del af et fællesskab, og at det derfor er en god idé at udvide puljen.

- Vi har lidt luft tilbage i budgettet, og mit ønske er, at vi forhåbentlig kan fordoble puljen. Det har stor betydning for de her børn at være en del af et socialt fællesskab, udover det der er i skolen. Jeg synes, det er klogt og fornuftigt, og derfor vil jeg gerne bruge de overskydende kroner på det, siger Trine Egetved.

Hos Idrætsrådet glæder formand Mai Smedegaard sig over, at der kan være flere penge på vej til Idrætspaspuljen.

- Det er en helt fantastisk idé, som hjælper nogle af dem, der ikke har midlerne, så det hilser vi meget velkommen, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk