To mænd fik i den grad travlt, da en undrende person spurgte ind til, hvad de egentlig havde gang i.
Den undrende person kom klokken 13.01 torsdag gående på Rigmor Stampes Vej i Tisvildeleje. Her så han to mænd kigge ind ad et vindue ved et hus. Kort efter kom de gående ud af huset med to lamper i hånden.
Da vidnet spurgte en af mændene, hvad de lavede, lød svaret, at de var ved at rydde op. Men det var tilsyneladende ikke helt korrekt.
I hvert fald tog de to mænd kort efter flugten fra stedet.
De to mænd beskrives som:
A: Mand, dansk, 175-180 cm høj, cirka 40 år gammel, almindelig af bygning, med kort hår.
B: Mand.
Politiet roser i samme ombæring den undrende person for at spørge ind til, hvad de to mænd foretog sig.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her