18. september 2021
Nu er der også rødt flag ved Udsholt Strand ved Fyrrestien. Foto: Anne Føyn
Nu er der også rødt flag ved Udsholt Strand ved Fyrrestien. Foto: Anne Føyn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her skal du ikke bade: Fyldt med bakterier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her skal du ikke bade: Fyldt med bakterier
Gribskov - 30. juli 2021 kl. 10:08
Af Claus Johansen og Nicklas Skyum Clausen

Endnu en badestrand i Gribskov har fået et rødt flag. Denne gang er det Udsholt strand ved Fyrrestien, hvor badning frarådes. Årsagen er, at en vandprøve, som blev taget mandag, har vist forhøjede værdier af bakterier i vandet. Det oplyser Gribskov Kommune.

arrow Læs også: Hold jer væk: Rødt flag på badestrande efter skybrud

Der er nu taget en ekstra vandprøve, som der ventes svar på tirsdag i næste uge.

I forvejen er der røde flag ved begge badestrande i Gilleleje.

Badning ved strandene i Gilleleje skyldes risikoen for e.coli-bakterier i vandet, efter at himlen tirsdag åbnede sig over Gilleleje, siger livredderchef John Mogensen.

- Rensningsanlægget har været så flinke at fortælle os, at der muligvis er lort i vandet, siger livredderchefen og fortsætter:

- Hvis der har været overløb er der en ret god chance for, at man får dårlige mave, hvis man bader i vandet.

Derfor er der sat rødt flag op på stedet, og Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste har bestilt vandprøver.

Prøverne bliver taget onsdag, og svaret på prøverne af vandkvaliteten forventes at være i hus fredag.

Ifølge John Mogensen er problemet isoleret til Gilleleje.

- Man behøver ikke tage længere end til Smidstrup, Rågeleje eller Dronningmølle, så har vi dejlige strande med godt vand og livreddere på, siger John Mogensen.

I Gilleleje blev det splinternye rensninganlæg til 70 millioner kroner indviet i juni måned. Det store anlæg erstatter en række mindre og ældre anlæg, som er i gang med at blive nedlagt.

Ifølge DMI faldt der tirsdag 26 millimeter regn ved målestationen ved Nakkehoved Fyr ved Gilleleje. I Blistrup faldt der på kun en halv time 28 millimeter regn, og der var dermed næsten dobbelt skybrud.

Et skybrud defineres af DMI som 15 millimeter regn på en halv time.

Synes du, at kommunen er der for dig?