6. juni 2020
Helvede i Nord bliver udskudt et halvt år af hensyn til begrænsning af smitte med coronavirus. Foto: Allan Nørregaard.
Helvede i Nord bliver udskudt et halvt år af hensyn til begrænsning af smitte med coronavirus. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helvede i Nord i efterårsfarver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helvede i Nord i efterårsfarver
Gribskov - 04. april 2020 kl. 10:24
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det hårde ekstremløb i skov og langs stranden i Tisvilde, Helvede i Nord, foregår normalt i lysegrønne omgivelser i det spirende forår 2. påskedag. Men i år bliver det i stedet en tur blandt nedfaldne blade og rødbrune farver i efteråret. Som mange andre motionsløb er Helvede i Nord udskudt på grund af coronakrisen, nærmere bestemt til lørdag den 3. oktober.

- Vi er ekstremt kede af, det ikke kan holdes i foråret. Faktisk er der slet ikke nogen motionsløb i foråret. Senest er Københavns Maraton også aflyst. Mange af disse løb er udskudt til en dato i efteråret, siger formand for løbeklubben Nordtrim Anna Uhrenholt. Klubben arrangerer løbet sammen med Tisvilde Hegn Ok.

- Der er et begrænset antal ledige datoer i efteråret, fordi så meget er udskudt, så hvis man vil ud at løbe i september, oktober og november er der rig lejlighed til det, siger hun.

Klubberne har valgt at lægge løbet på en lørdag, dagen før Eremitageløbet.

- Så vi er selvfølgelig kede af det, hvis vi derfor rammer nogen, der skal deltage i det. Der vil være nogle dilemmaer, som man som arrangør og deltager må forholde sig til, siger Anna Uhrenholt.

Til spørgsmålet om, hvorvidt arrangørerne havde overvejet helt at aflyse årets løb, siger Anna Uhrenholt, at løbet er en vigtig indtægtskilde for klubberne.

- Men det er også en så vigtig tradition for vores deltagere, at vi gerne ville give dem mulighed for at deltage i efteråret. Vi ville ikke have et år uden Helvede i Nord, siger hun.

- Så i stedet for en forårsdag i helvede kan man i år kigge på efterårsskoven, og der er også gode ting ved det, siger hun.

Inden beslutningen om at udskyde løbet blev nødvendig, havde arrangørerne næsten solgt alle startnumre.

- Jeg har ikke status på, hvor mange der gerne vil deltage til efteråret. Men vi har fået mange positive kommentarer om, at så har man længere tid at træne i, og de kunne alligevel ikke 2. påskedag. Der er så også dem, der har skrevet, at det nærmest er oveni Eremitageløbet, siger hun.

De tilmeldte deltagere kan få pengene tilbage, hvis de ikke kan deltage på den nye dato. Hvis man kan deltage til efteråret bliver tilmeldingen automatisk overført.

Løbet skydes i gang ved Naturrum Tisvildeleje. 21 kilometerruten starter klokken 12 - 12 kilometer starter 12.30. Startnumre udleveres fra Naturrummet fra klokken 9.

Læs mere på helvedeinord.dk.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?