15. december 2018
Livredder Kaj Walther demonstrerer den såkaldte »Holger Nielsen-metode« på stranden i Tisvildeleje.
En iskold novembermorgen reddede han en far og hans søn ind fra en strandet båd. En bedrift som han modtog stor hæder for.
gallery icon

Se billedserie

Livredder Kaj Walther demonstrerer den såkaldte »Holger Nielsen-metode« på stranden i Tisvildeleje. En iskold novembermorgen reddede han en far og hans søn ind fra en strandet båd. En bedrift som han modtog stor hæder for.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hædrer 77 år gammel bedrift: Kaj reddede to op af iskoldt vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hædrer 77 år gammel bedrift: Kaj reddede to op af iskoldt vand
Opdateret 11. oktober 2018 kl. 10:12
Gribskov - 11. oktober 2018 kl. 09:54
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 77 år gammel redningsaktion bliver nu markeret af Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste, der inviterer landets livreddere på en stor udfordring i novemberkoldt vand.

arrow Læs også: 25 er meldt til det kolde gys

De skal kopiere hvad Tisvildelejes livredder-legende, kunstmaleren Kaj Walther præsterede ud for Vejby Strand en tidlig morgen den 7. november 1941. I et stormpisket hav med en vandtemperatur på 6-7 grader svømmede han ud og reddede to mennesker fra en strandet galease.

Redningsaktionen med stor fare for eget liv indbragte Kaj Walther Kongens redningsmedalje og Carnegie-fondens pris for tapper dåd.

Landets livreddere inviteres nu til at kopiere Kaj Walters heltebedrift med en redningsøvelse, der afvikles i det kolde vand uden brug af våddragt.

- VI mangler nogle helte. Helsingør har Holger Danske, så må vi have Kaj Walther, siger chef for livredningstjenesten på nordkysten John Mogensen.

Uden våddragt skal deltagerne foretage to livredninger ca. 100 meter fra land. Som John Mogensen konstaterer, kan han nok ikke som dengang få en galease til at forlise, så det bliver i form af flydende dukker, der skal reddes ind. Han understreger at det ikke er en øvelse for børn - eller for den sags skyld aldrende livreddere.

Hædringen af Kaj Walther og øvelsen for nye frygtløse livreddere foregår lørdag 10. november fra kl.15.00 ved Heatherhill mellem Vejby og Rågeleje - lidt øst for stedet, hvor Kaj Walther udførte sin aktion i november 1941.

Her reddede under dramatiske omstændigheder de to ombordværende på motorgalease »Fyen« i land.

Kaj Walther (1916-2001) kom som ung mand til Tisvildeleje som livredder omkring 1935 og fungerede i en den rolle omkring 20 år. Hans meriter har skabt grundlaget for livredningstjenesten på nordkysten, der i dag er et fælles anliggende mellem Halsnæs, Gribskov og Helsingør Kommuner.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk