20. oktober 2021
Modstandere af indhegnede naturnationalparker var mødt op på tilhørerpladserne. Foto: Pernille Kristiansen
gallery icon

Se billedserie

Modstandere af indhegnede naturnationalparker var mødt op på tilhørerpladserne. Foto: Pernille Kristiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gribskov siger nej - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gribskov siger nej - igen
Gribskov - 13. oktober 2021 kl. 14:12
Af Nicklas Thorup Clausen

Gribskov: På anmodning fra Venstres borgmesterkandidat Bent Hansen blev et enigt byråd i Gribskov Kommune tirsdag enige om at sende en politisk erklæring til miljøminister Lea Wermelin, hvor de - endnu en gang - slår fast, at kommunen ikke ønsker et 2,5 meter højt hegn om den kommende naturnationalpark i Gribskov.

Egentlig er erklæringen en gentagelse af det høringssvar, et samlet udvalg for Udvikling, By & Land tidligere har sendt. Blot med den tilføjelse, at naturnationalpark er rettet til naturnationalparker, efter at også Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er kommet med på listen over mulige områder for kommende naturnationalparker.

Desuden er det nu et samlet byråd, der står bag en politisk erklæring - og ikke blot et høringssvar fra et udvalg på vegne af byrådet.

- Det er vigtigt

I sin tale på tirsdagens byrådsmøde talte Bent Hansen dunder mod den kommende naturnationalpark, som han kaldte "en slags zoologisk have omkranset af et 22 kilometer langt hegn på 2,5 meter."

- Jeg mener ikke det er korrekt, at vi skal tvinge dyr til at æde planter, de normalt ikke vil. Jeg er bevidst om, det ikke er en kommunal sag, men vi repræsenterer som byråd vores 41.000 borgere. Jeg ved, det er miljøministeren, der bestemmer, men vi kan godt tilkendegive vores mening. Jeg synes, det er vigtigt, for det er en meget stor indgriben i kommunale områder, der godt nok er statslige, men benyttes af vores borgere, lød det blandt andet fra Bent Hansen, inden han slog fast:

- Dyr bag hegn er tamme dyr. Vilde dyr går frit i naturen. Hegn bør ikke opstilles.

Enighed i byrådet

Bent Hansens indlæg blev fulgt op af politikere fra flere af byrådets partier, der erklærede sig enige.

- I Dansk Folkeparti siger vi også nej til hegn. Vi har ikke noget imod, at man som samlet byråd skriver til ministeren omkring det her, lød det blandt andet fra Dansk Folkepartis Brian Lyck Jørgensen.

- Selvfølgelig skal vilde dyr ikke hegnes ind. Selvfølgelig er det fuldstændig forkert. Jeg synes, vi sammen skal prøve at påvirke Christiansborg i alle de retninger, vi kan, sagde Konservatives Trine Egetved.

Klapsalver i salen

Også Socialdemokratiets Allan Nielsen slog fast, at partiet er imod de høje hegn - men for naturnationalparker:

- Vi er fuldstændig af den holdning, at vi ønsker naturnationalparker i Gribskov og også gerne andre steder - uden hegn - og det betyder, at vi ikke vil have et kæmpe hegn uden om området, men vi kan sagtens forestille os, at der inde i området er mindre indhegninger, lige som man ser nu i både Gribskov og Tisvilde Hegn. Det kan vi sagtens se. Det store kæmpe hegn, det vil vi ikke være med til, sagde Allan Nielsen.

Flere tilhørere var desuden mødt op specifikt for at lytte til dette punkt. Det afsløredes blandt andet af plakater med tekster som "nej til hegn, ja til natur" og "ja til natur, nej til naturnationalpark". Desuden var der ad flere omgange klapsalver efter politikernes indlæg.

Også Betina Sølver (løsgænger), Pernille Søndergaard (Nytgribskov) og Morten Ulrik Jørgensen (Kulturelt Fokus) var blandt de, der talte dunder mod hegnet.

- Vilde dyr hører ikke til bag et hegn. Hverken et stort eller et lille. Både fordi de risikerer at sulte, men også fordi, de ofte kommer i klemme, når de enten forsøger at forcere eller kommer for tæt på hegnene, lød det fra Betina Sølver.

- Jeg tror det er enormt vigtigt, at man mærker efter, hvad man mener er rigtigt og forkert. Selvfølgelig skal vi ikke have noget hegn. Jeg oplever, at de tager skoven fra os. Og det er et Christiansborg-fænomen, sagde Morten Ulrik Jørgensen.

Mens der hos politikerne ikke var megen tvivl om modstanden mod hegnet, så var tvivlen straks større, da talen faldt på den påvirkning, erklæringen vil have på miljøminister Lea Wermelin.

- Måske en gratis omgang

- Vi er her enige om at være enige. Vi er imod hegn, og det er der slet ingen tvivl om. Men jeg synes det er vigtigt at sige, at der er vedtaget en lov. Det er ikke i byrådssalen i Gribskov, vi vedtager, om der skal være naturnationalparker eller ej. Der ligger et bredt flertal for loven uagtet hvad vi mener her, sagde Pernille Søndergaard.

- Det er måske bare en gratis omgang, konstaterede socialdemokraten Mikkel Andersen.

Ikke desto mindre stod et samlet byråd bag en erklæring, som borgmester Anders Gerner Frost ville sende mod ministeriet onsdag.

- Lad os håbe, at når et enigt byråd sender et høringssvar, at det har en værdi - også på Christiansborg, sluttede borgmesteren.

Skovrider Jens Bjerregaard Christensen har tidligere sagt til Amtsavisen, at hegnet ikke er til at rykke på.

- Vi kan ikke imødekomme den kritik, da det strider mod hele den faglige forudsætning for naturnationalparken, har han tidligere sagt.

Hegnet i sig selv kommer ifølge Naturstyrelsen til at koste omkring 10 millioner kroner at opføre. Naturnationalpark Gribskov skal efter planen stå klar i 2022.

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev er med på listen over 23 mulige områder for placering af 10 kommende naturnationalparker.

Rejser du til udlandet i år?