22. november 2017
Borgmester Kim Valentin argumenterer, at der ikke er sammenhæng mellem kvalitet og pris. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Borgmester Kim Valentin argumenterer, at der ikke er sammenhæng mellem kvalitet og pris. Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gribskov bruger mindst på ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gribskov bruger mindst på ældre
Gribskov - 10. november 2017 kl. 10:01
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gribskov Kommune bruger 27.198 pr ældre boger 65+ og ligger dermed i bund i en ny undersøgelse fra Cevea. Til sammenligning bruger København Kommune 65.078 kr.

Ældrepenge: Gribskov Kommune bruger færrest penge i landet på sine ældre. De samlede udgifter pr. ældre er 27.198 kr. I den kommune, hvor udgifterne er højest, København, er tallet 65.078 - der bliver altså brugt mere end dobbelt så mange penge pr. ældre i Københavns Kommune som i Gribskov Kommune.

Tallene er fra en ny undersøgelse, som er gennemført af centrum-Venstre tænketanken Cevea.

Borgmester Kim Valentin (V) giver ikke meget for Cevea-tallene, da de opgør ren økonomi og ikke ser på, hvad man får for pengene, siger han.

- Når det handler om velfærd, er det ikke pris men kvalitet, man skal kigge på, siger borgmesteren.

- Vi får mere for pengene heroppe. I det sidste udbud fra 2014 har vi sat standarden op fra 100 kroner i den gamle kontrakt til 101 kr i den nye. Her i kommunen får hjemmeplejen meget høj rating, meget højere end de kommuner, vi sammenligner os med. Jeg er stolt af, at vi kan få leveret høj kvalitet til lav pris. Tallene fra Cevea kan bruges til at fortælle, hvor god en administration, man har, til at forhandle priser hjem.

Gribskov har udliciteret størstedelen af sin service på ældreområdet. I Gribskov har der indenfor det seneste år været kritik af hovedleverandøren Attendo, af den madordning, Gribskov Kommune benytter sig af, ligesom Gribskov Kommunes center for genoptræning mm, Toftebo i Esbønderup, er blevet kritiseret for at være nedslidt, utidssvarende mm.

Cevea har også set på, hvordan udviklingen har været over de seneste ti år fra 2007 til 2017.

Her er den absolutte ændring for Gribskov Kommune et fald på 19.956 kroner, hvilket svarer til en procentvis ændring på -42,3 procent.

Borgmesteren afviser, at der i hans periode som borgmester (siden 2013) er sparet på området.

- Jeg har ikke sparet på de ældre, men sat udgifterne op med to procent. Og FOA er netop kommet med tal fra 2013 til 2016, som siger, at regnskabsmæssigt er vi én blandt 17 kommuner, der ikke har sparet. I 2014 satte vi kvaliteten op - til for eksempel fem bade om ugen. Måske fortæller Cevea tallene her mere om, hvordan andre kommuner kunne få noget ud af at gøre det på samme måde som os.

En enkelt ting ærgrer dog borgmester Kim Valentin.

- Det ærgrer mig, at vi ikke krævede mere på hjemmesygeplejen. Vi er ikke tilfredse med hjemmesygeplejen. Og det har ikke noget med konkurrenceudsættelsen at gøre, men om, vi kan skaffe de rigtige sygeplejersker og kan tiltrække disse til kommunen. Det er jeg meget engageret i skal lykkes.

Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i aldersgruppen 65+ i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229 kr. til 41.315 kr. Et fald på 25,2 procent eller 13.914 kr.

I den lavere ende ligger udover Gribskov, Stevns, Fanø og Egedal Kommune, der i 2017 har afsat hhv. 27.885 kr., 29.793 kr. og 31.315 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+. I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Lyngby-Taarbæk, Brøndby og Rødovre, der i 2017 har budgetteret med hhv. 54.711 kr., 54.027 kr. og 52.323 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+.

Ceveas tal er opgjort således: Udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ er opgjort som nettodriftsudgifter og beregnet som bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter som f.eks. beboerbetaling og statsrefusion. Udgifterne vedrører blandt andet genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsagerordning.

Data til og med 2016 er regnskabstal, mens data for 2017 er budgettal. Tallene er pris-korrigeret og er omregnet til 2017-priser ved brug af Økonomi- og Indenrigsministeriets PL-korrigerede tal.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ældreudg. pr. 65+/67+-årig.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk