15. december 2019
Lise Vølund fra Gribskov Kommune og Linda Bruhn Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening vil have undersøgt, hvor farlige får er for biodiversiteten. Foto: Karl Erik Frederiksen
Lise Vølund fra Gribskov Kommune og Linda Bruhn Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening vil have undersøgt, hvor farlige får er for biodiversiteten. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grådige får skader sjældne arter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grådige får skader sjældne arter
Gribskov - 16. juli 2019 kl. 03:01
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er stor risiko for, at det kan gå ud over biodiversiteten, når der anvendes får til naturpleje, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Får bruges til naturpleje på trods af fredning

Det mener blandt andre biologer fra Gribskov Kommune og Danmarks Narturfredningsforening, som i samråd med flere sommerfugleeksperter nu gennemfører et forsøg på det 24 hektar store fredede hedeareal Heatherhill ved Rågeleje.

Arealet er kendt som et af Sjællands absolut bedste levesteder for sommerfugle, herunder otte rødlistede arter.

De seneste års optællinger af sommerfugle på de lyngklædte bakker viser, at sommerfuglene ikke længere har det så godt som tidligere.

- Vi får færre og færre arter, og der bliver færre og færre individer af de tilbageværende arter. Vi har en formodning om, at antallet daler, fordi de får, som bruges til landskabsplejen, spiser de planter, som sommerfuglene skal leve af, siger biolog Lise Vølund, Gribskov Kommune.

Der er blevet brugt får til naturpleje siden 1998, hvor Frederiksborg Amt anbefalede det i en plejeplan. Det er sket på treods af, at det rige sommerfugleliv og den specielle vegetation er en medvirkende årsag til, at området blev fredet i 1958.

Det er først og fremmest planter med blomster, som sommerfuglene kan suge nektar ud af, og som fårene også finder velsmagende. Fårene spiser også andre små planter, som sommerfuglelarverne lever af.

Forsøget, som støttes af Aage V, Jensen Naturfond, skal løbe over fem år. I den periode vil 1,2 hektar af det fredede areal være inddelt i 16 indhegnede folde.

Foldene vil på skift blive holdt lukket, så fårene ikke får adgang til dem, i forskellige perioder af året, så det kan give et fingerpeg om, hvor farligt det er for biodiversiteten at anvende netop de næsten altædende får til naturpleje.

- Forsøget kan blandt andet vise, om man fortsat kan anvende får, hvis man nøjes med at gøre det uden for planternes blomstringsperiode, siger Lise Vølund.