17. september 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Godt 11.000 var til Musik i Lejet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt 11.000 var til Musik i Lejet
Opdateret 11. september 2019 kl. 13:00
Gribskov - 11. september 2019 kl. 10:55
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu foreligger der officielle tal for, hvor mange gæster, der besøgte sommerens Musik i Lejet festival i Tisvildeleje.

I forhold til antal deltagere ved Musik i Lejet oplyser arrangøren, at der blev solgt 7500 partout billetter og 1000 dags billetter. Der var 2200 frivillige og 500 akkrediteringer.

Hertil skal lægges, at der blev afsløret nogen snyd med armbånd, hvor flere snød sig ind med et armbånd, som de så tog af på pladsen. Tallet for, hvor mange det drejer sig om, er i sagens natur ukendte.

Antallet af festivalgæster har været diskuteret i Tisvildeleje, blandt andet på facebooksiderne Tisvildeleje Hele Året og Dialog om Musik i Lejet, hvor det også har været kritiseret, at der ikke forelå officielle tal.

De nu oplyste tal kan læses under et orienteringspunkt på Gribskov Kommunes hjemmeside på en Dagsorden for udvalget for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi. Udvalget holdt møde tirsdag.

På samme orienteringspunkt kan man læse, at der har været tilkendegivelser af, at de mange mennesker på vej til festivalpladsen gav et stort pres i Hovedgaden og at det var svært at passere afspærringer og serveringsområder i Hovedgaden. Tilkendegivelser, skriver administrationen, der også peger på, at der ikke bør gives tilladelse til udeservering i Hovedgaden mere, på grund af de gener det medfører.

Ligeledes er der tilkendegivelser af, at der blev spillet for højt i Tisvilde i uge 29, både i private haver og langs Hovedgaden.

Arrangementet Månedansernes Baghave fik i 2018 kritik for sit lydniveau. Det blev i år godt afviklet og musikken blev tilpas reguleret, men Cafe Maya spillede for høj musik, lyder det på dagsordenen.

Under Musik i Lejet oplyser arrangøren, at den gængse grænse på 103 dBA blev overholdt.

Opbygning og nedrigning af festivalen overholdt etapeplanen, men arrangøren oplever at tidsplanen er meget presset.

Grundejerforeninger for Tisvilde og Omegn har udsendt et spørge skema til deres 400 medlemmer, som 60 personer har svaret på. Den generelle holdning var, at der var for mange mennesker i byen i uge 29 og festivaldeltagere spreder sig ud over et for stort område,

Arrangørerne af Musik i Lejet har foretaget en gæste-evaluering som 2206 personer har svaret på. Af undersøgelsen fremgår at ca. 70 procent overnatter i familiers sommerhuse, eller bor i Tisvilde.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede