20. juli 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gilleleje Cup for niende år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gilleleje Cup for niende år
Gribskov - 19. juni 2019 kl. 14:36
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I lørdags blev Gilleleje Cup 2019 sejlet for niende gang i træk med godt 180 sejlere og officials. Med en østenvind på 4 - 8 sek. meter var der lagt en udfordrende chikanebane mellem Gilleleje og Hornbæk på 21,5 sømil eksklusiv krydstillæg. Sejladsen foregik med omvendt start så den langsomste båd starter først og den hurtigste sidst. Dette giver en teoretisk mulighed for at alle kommer i mål samtidigt.

Der var i år tilmeldt 32 både, heraf 27 i kapsejladsløbet med målebrev og fem både i turløbet.

Vinder af kapsejladsløbet blev, endnu engang, feltets sidst startende båd, "Tarok VII", den kendte Club Swan 45 fra Helsingør ført af Erik Berth, som med 13 mand på siden i ens tøj tordnede hen over mållinjen. Meget længe lå den lokale Gilleleje H-båd "Snehvide" forrest, men måtte på de sidste sømil se sig indhentet af flere af de langt støre både. Nummer 2 blev "Frække Frida" en Ylva fra KDY ført af Hans Klein og nummer 3, BB 10 meteren "Slipstick" fra Helsingør ført af Michael Frank Hansen.

Turløbet blev i år vundet af "XiXi" en X-43 fra Gilleleje ført af Lars Abild, Nummer 2 blev "Snøvsen" en Maxi Fenix fra Gilleleje ført af Eric Lundquist og Nr. 3 "Xalina" en X-382 fra Gilleleje ført af Michael Anthony.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede