18. oktober 2019
Georg Metz bor i Vejby i det hus, hvor han lærte at tegne som dreng. Foto Lars skov
gallery icon

Se billedserie

Georg Metz bor i Vejby i det hus, hvor han lærte at tegne som dreng. Foto Lars skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Georg Metz udstiller stor scenekunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Georg Metz udstiller stor scenekunst
Gribskov - 09. maj 2019 kl. 07:30
Af Hanne Guldberg Mikkelseb
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sin tid som chefredaktør for dagbladet Information var Georg Metz tillige dagbladets operaanmelder.

Og dén passion er der nu kommet en hel række små teaterstykker, tableauer, ud af. Georg Metz har på sit kreative værksted i Vejby sat en række af de store ikoniske operaer af Mozart, Verdi og Wagner i scene - og hvordan dét tager sig ud, kan man i disse uger se på en udstilling. Sammen med billedkunstneren Nulle Øigaard har vejbyborgeren indtaget Skovhuset i Værløse med sine detaljerede, diminutive, tegnede opsætninger af store operaer.

- Som operaanmelder fik man jo et andet blik på forestillingerne. Og nogle gange den oplevelse, at havde man ikke haft et program, var det svært at vide, hvad det handlede om.

Dét ved man imidlertid med Georg Metz små teaterskulpturer eller tableauer. På et af disse er det for eksempel Julius Cæsar, som synker sammen, svøbt i sin blodige toga, mens gerningsmændenes dolke stadig lyner.

Men der foregår andet. Som livet har sine skjulte sider, har teatret det også. Og her kan der foregå mange ting - i den virkelige virkelighed. I tilfældet Cæsar sidder teatrets medarbejdere således i fagligt møde. På andre bagsider spilles der skak.

Det handler om virkelighed og illusion - men også om, at Georg Metz gerne vil give sit bud på, hvordan en forestilling kan gøres tro mod sit forlæg.

- For det nytter ikke at lave Carmen som en ung mand på hotel Scanticon - i hvert fald ikke, hvis man vil være tro mod det oprindelige intention.

- Jeg har set opsætninger, som simpelthen manglede forståelse for stykket. For at forstå Mozarts Don Giovanni skal man vide, at den foregår i en historisk periode, hvor en adelsmand havde hånd og halsret. Man skal vide, på hvilket grundlag »forførelsen« foregår - ellers giver det ingen mening. En moderne kvinde ville jo bare bede ham skrubbe af og blive voksen, forklarer Georg Metz.

- Det er det samme med Figaro. Her er førstegangsretten central, altså det, at herremanden tog sin ret til at gå i seng med en kvinde før hendes mand. Tjenestepigen Susanna og personerne omkring hende snyder ham netop for denne. Den har jeg set ført op til i dag, hvor det blev meningsløst.

Røv og nøgler
Georg Metz bor i dag i det sommerhus, hvor han som barn sad på løjbænken i køkkenet sammen med sin ældre bror. Han lærte ham om proportioner og at tegne perspektiv. Sommerhuset er i dag ombygget til en moderne bolig, som han og hans hustru, Benedicte Wern, flyttede til efter et langt liv på Frederiksberg og Østerbro.

- Jeg har tegnet, siden jeg var barn, og jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Det er en naturlig forlængelse af en udtrykstrang, fortæller han.

Han fremviser en skitsebog, der blandt andet har de små, superdetaljerede tegninger af medpassagerer og detaljer fra en lufthavn, hvor han ventede.

Tegningerne og tearene bliver til med akvarelpapir og trælister, som han køber i en specialforretning for arkitekter.

- Jeg går bare ind og lader som om jeg er en studerende på 53. år, griner han.

Når tegningerne er færdige - med brug af briller, men også stensikre hænder, stanses de ud.

- Teatrene er såmænd bare en tredimensionalisering af de tegninger, jeg altid har lavet, siger han.

Udover kunsten, sit journalistiske virke på blandt andet TV-Avisen og i Information samt flere bøger, skriver Georg Metz i dag stadig «sure klummer og rasende anmeldelser« i dagbladet Information.

- Og nu er jeg meget stolt af at blive inviteret og udstille sammen med Nulle Øigaard, som jeg kender og opfatter som en stor billedkunstner, siger han.

- Mit talent er begrænset, hvis man kigger på tegnere som Ib Spang Olsen, Nulle Øigaards afdøde mand og andre - så er det røv og nøgler. Men jeg synes, jeg kan tillade mig at udstille det nu, fordi det her med mine scenarier er noget lidt særligt.

Georg Metz arbejder videre med sine små teatre. Næste forestilling er Salome - med slørdans og Døberens hoved på et fad.

Udstillingen Scene billeder kan ses i Skovhuset frem til den 19. juni.

mikk

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede