28. juli 2021
Der bor cirka 2000 fugle i Nordsjællands Fuglepark. Her er biolog Martin Schellerup med araen Mexi. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Der bor cirka 2000 fugle i Nordsjællands Fuglepark. Her er biolog Martin Schellerup med araen Mexi. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning: Nu flyver papegøjerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Genåbning: Nu flyver papegøjerne
Gribskov - 28. marts 2021 kl. 17:30
Af Camilla Nissen

To store arapapegøjer med de karakteristiske farvestrålende fjer letter fra biolog Martin Schellerups skuldre og flyver næsten synkront højt op og langt væk, men vender så om igen og flyver tæt forbi hovederne på publikum, der benovet ser på.

Martin Schellerup er midt i det daglige flyveshow, der er en af attraktionerne i Nordsjællands Fuglepark i Sodemark ved Esrum.

Denne søndag er det sæsonens andet flyveshow, der er i gang. Parken med de 2000 fugle fra hele verden har netop slået dørene op, planmæssigt til sæsonstart, da den som zoologisk have står for tur i genåbningsplanen. Og publikum har forsamlet sig på bænkene, klar til at se de store papegøjer og høre Martin Schellerup fortælle om dem.

- De lystrer ikke. De er deres egen herre. Men vi er gode venner, fordi de har kendt mig, siden de var unger. Lige nu flyver de ikke så langt væk, fordi det er koldt. Ellers kan de flyve helt til Græsted eller endda Dronningmølle, før de vender hjem igen, forklarer han til det opmærksomme publikum, hvor tre forskellige arter af arapapegøjer og kakaduer er ude at flyve. Publikum bliver også indledningsvist præsenteret for den noget mindre papegøje Pluto, der er en rustkappet caique fra Amazonas.

- Den er altid med før showet og så holder den øje med, om familierne sidder pænt på hver deres bænk. Grunden til, at den ikke er en del af showet, er fordi, den ikke er så vild med at flyve. Den har været kæledyr de første 15-16 år af sit liv, fortæller han.

Efter showet sidder den store soldaterara Mexi - fra Mexicos bjerge - på Martin Schellerups skulder. Den napper lidt i Martins krave, og får jævnligt godbidder af ham.

- Den kan godt finde på at nappe mig. Det er måske fordi, jeg kigger op på Milli, og derfor ikke giver ham fuld opmærksomhed, forklarer Martin Schellerup. Milli er Mexis partner, og lige nu sidder den højt oppe i et træ. Den vil helst være den sidste, der bliver lukket ind igen, forklarer Martin Schellerup. For papegøjerne har hver deres personlighed, uddyber han.

Og han ved, hvad han taler om. Han har været med fra starten, og næste år kan parken fejre 25 års jubilæum.

- Det at man får lov at arbejde med sin lidenskab på den måde, det er fantastisk, siger han.

Befriende

Per Petersen fra Virum er en af dem, der sammen med sin familie har taget turen til Nordsjællands Fuglepark denne palmesøndag. Det har han ikke fortrudt.

- Det er befriende, man endelig kan komme ud at opleve noget, især med vores lille dreng Thomas. Ellers skulle vi i zoo i København, men vi tænkte, der måske var for mange. Her er mere coronasikkert og udendørs. Og flyveshowet var super sjovt, siger han.

Fugleparkens ejer, Frank Friis Nielsen, fortæller, at der er flere, der har givet udtryk for, at de har haft en god oplevelse denne weekend.

- Og vi er jo stort set det eneste, der har åbent. Der er dog også nogle, der ikke vil komme, når de skal have en negativ coronatest med, og der er folk, der ringer og skælder os ud over det, siger han.

- Men det er jo ikke os, der bestemmer det.

Han håber på, at der snart bliver muligt at åbne for parkens indendørs attraktioner også.

Næste år kan parken som nævnt fejre 25 års jubilæum. Gennem årene har den udvidet med flere arter løbende. Der er nu op mod 300 arter, ligesom der også er pattedyr og krybdyr, hvilket betyder, at parken altså kan kalde sig en zoologisk have.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?