26. maj 2020
Langt størstedelen af billetindehaverne til dette års Musik i Lejet har valgt at beholde billetterne og bruge dem i 2021. Foto: Camilla Nissen.
Langt størstedelen af billetindehaverne til dette års Musik i Lejet har valgt at beholde billetterne og bruge dem i 2021. Foto: Camilla Nissen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gæsterne beholder festival-billetter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gæsterne beholder festival-billetter
Gribskov - 22. maj 2020 kl. 13:07
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langt de fleste af Musik i Lejets 10.000 gæster har valgt at beholde billetten og lade den gælde til Musik i Lejet 2021, oplyser festivalen i en pressemeddelelse. Da returfristen udløb natten til torsdag, var der således under to procent af gæsterne, der havde valgt at refundere billetterne. Mere præcist betyder det, at under 50 partout-billetter og cirka 80 dagsbilletter pr. dag er kommet retur.

- Det er et kæmpe skulderklap, at så få gæster har refunderet sin billet. Det giver ikke bare et økonomisk ståsted, der muliggør at lave festival. Moralsk er det også af kæmpe betydning. Det har været ærgerligt at skulle aflyse Musik i Lejet 2020 grundet Covid-19. Derfor er det opmuntrende at opleve gæsternes støtte, trofasthed og begejstring for festivalen, som er det, vi tyder ud af den lave retur-procent, lyder det fra Musik i Lejets Formand, Peter Maarbjerg.

Billetter til Musik i Lejet 2021 sælges via Musik i Lejets billetleverandørs venteliste. Er man tilmeldt ventelisterne, sendes link til billetsalg via e-mail. Billetterne frigives efter først til mølle-princippet den 26. maj klokken 12.00.

Tilmelding til venteliste er ingen garanti for at erhverve sig en billet til Musik i Lejet 2021, understreger festivalen. Der kommer kun et yderst begrænset antal billetter i salg, da det kun er de billetter, der er kommet retur, som sættes i salg.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?