25. september 2021
Poula Helth og Hans-Jørn Filges (tv.) vil i samarbejde med Louise Køster og Thomas Elletoft fra Rabarbergården invitere til gåture med samtalen i fokus. Foto: Camilla Nissen.
Poula Helth og Hans-Jørn Filges (tv.) vil i samarbejde med Louise Køster og Thomas Elletoft fra Rabarbergården invitere til gåture med samtalen i fokus. Foto: Camilla Nissen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå og forstå: I naturen åbner man sig på en anden måde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Gå og forstå: I naturen åbner man sig på en anden måde
Gribskov - 05. april 2021 kl. 06:14
Af Camilla Nissen

Udstyret med en madpakke og et kort over en vandrerute i Tisvilde Hegn, vil parret Poula Helth og Hans-Jørn Filges, der bor i Holløse, i samarbejde med Thomas Elletoft og Louise Køster fra Rabarbergården, ligeledes i Holløse, sende ægtepar, kærester, venner eller andre, der har brug for at tale sammen, ud på en gåtur.

Her skal parrene tale sammen ud fra en samtalemetode som Poula Helth og Hans-Jørn Filges har udviklet, og som de blandt andet har undervist i på Folkeuniversitetet.

Målet er at åbne for en bedre samtale, hvor man lytter til hinanden og forstår det, den anden siger.

arrow Læs også: Har fået ben at gå på: Nu opstår ny festival

- Vi har arbejdet med det en del år og har også i samarbejde med Gentofte Kommune haft 20 par ude at gå i Dyrehaven. Vi har nu også udgivet en bog "Gå og forstå." Der er evidens for, at denne metode har en gavnlig effekt på parforholdet. Man bliver bedre til at lytte til hinanden, og man kan opdage noget og få løst nogle problemer, fortæller Poula Helth.

Parret udviklede metoden, da de selv havde problemer i deres parforhold for 15 år siden.

- Vi skrev ned, hvad vi gjorde, og det blev til de første bøger om emnet, og så kom der flere bøger efterfølgende. Vi har ikke en mission om at forebygge skilsmisser, men at det bliver nogle ordentlige skilsmisser, hvis det er den vej, det går.

Metoden handler om at lytte og dermed forstå sin partner . Og så kan det noget særligt, at man går og samtidig befinder sig i naturen.

- Noget af det, parrene selv siger, er, at det er meget berigende, at man ikke skal kigge hinanden i øjnene, men går ved siden af hinanden. Der er højt til loftet, og man åbner sig på en anden måde. Man går med en særlig rytme, og så er der noget med samspillet med naturen, der kan noget særligt. Der bliver forsket meget i naturens indvirkning, bl.a. har Peter Qvortrup Geisling skrevet om naturen på recept, ligesom Bente Klarlund har skrevet om at gå. Man ved, at det har en helbredende virkning at komme ud at gå, siger Poula Helth, der er der er ph.d. fra CBS, cand.scient.adm. og er uddannet i narrative metoder.

Effekten af bevægelse

- Grunden til, at vi arbejder med det her, er, at jeg som forsker har set effekten af at blive bevæget både gennem tankerne og kroppen. Det påvirker vores hjerne, når vi bevæger os, så vi begynder at tale på en anden måde. Det er en metode, som parrene selv kan lære at bruge, og det er ikke kun ægtepar, det kan også være venner, veninder, mor og datter, far og søn, siger hun.

Undervejs skal parrene tale om et konkret emne. Først taler den ene i fem minutter, mens den anden lytter, og så skal den anden genfortælle det, som er blevet sagt ved at bruge de samme ord - i to minutter.

- Det skal de skiftes til at gøre. Det har den enorme effekt, at de er nødt til at lytte. Vi bruger en talking stick - en talepind, så det kun er den, der har pinden, som må sige noget. Som nogle af parrene sagde i Gentofte, så er det enkelt, men svært samtidig. Det svære er, at man skal følge metoden og så ser man, hvad der sker, siger Poula Helth.

Lyttede for første gang

Hun nævner, at man har nogle spejlneuroner i hjernen, som gør, at man godt kan lide at føre denne type samtale.

- For første gang lyttede min partner til mig, er der nogen af parrene, der siger bagefter.

Poula Helth forventer, at man kan have omkring 20 par igennem forløbet, som vil finde sted tre gange - formentlig i maj måned. Datoerne følger senere. Parrene går for sig selv og følger en manual.

- Der vil være en introduktion på en halv time, og så får de en pakke med mad og vand fra Rabarbergården, vores bog "Gå og forstå", en manual samt et kort til Tisvilde Hegn, fortæller Poula Helth.

- Emnerne kan være alt. Skal vi flytte efter et nyt job? Skal vi rydde op i kælderen? Det kan både være praktisk og følelsesmæssigt. Erfaringen er, at man ikke går op i en spids, når man samtidig går en tur. Man kan tale om højspændte emner på en rolig måde, siger Poula Helth. Man kan forbedre sit parforhold, fordi man oplever større forståelse for hinanden.

Naturen er en gave

Louise Køster og Thomas Elletoft fra Rabarbergården peger på, at Poula og Hans-Jørns koncept passer godt ind i Rabarbergårdens rammer.

- Det er en god måde at kombinere vores sted med mad og natur - med deres viden og kunnen. Der, hvor vi har nogle veje, der krydses, er oplevelsen af naturen. At den er noget i sig selv og kan noget i kraft af sig selv, og at den er en gave, hvis man behandler den respektfuldt, lyder det fra parret.

- Mange har fået øjnene op for at vandre under corona, og nu har det varet i et års tid, så hvad skal vi nu tale om? Nogle gange skal man have et skub, så man får en viden, man kan bruge fremover, uddyber Louise Køster.

Hun peger på, at der også er en holistisk og bæredygtig tilgang, som Rabarbergården har tilfælles med parret.

- Og når man er sammen i naturen, er man ikke hos den ene eller den anden part. Så er man i et fælles rum, vi har.

arrow Vandreture for fædre til børn med særlige behov
21. april 2021 kl. 17:12 Opdateret: kl. 22:36
arrow Kierkegaard-rute hitter: - At være i naturen skaber ydmyghed
12. marts 2021 kl. 19:11 Opdateret: kl. 14:40
arrow Store planer: Pilgrimsrute kan blive dobbelt så lang
20. december 2020 kl. 14:44 Opdateret: kl. 23:16
Stemmer du til kommunalvalget i år?