18. maj 2021
Græsted Kro har haft et hårdt år med først en aflysning af årets revy ? og nu endnu en nedlukning af selve kroen. Kroejer René Richard forstår dog godt, hvorfor regeringen har måttet tage de drastiske midler i brug. 

Foto: Kenn Thomsen
Græsted Kro har haft et hårdt år med først en aflysning af årets revy ? og nu endnu en nedlukning af selve kroen. Kroejer René Richard forstår dog godt, hvorfor regeringen har måttet tage de drastiske midler i brug. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frygter for fremtiden: Man hiver tæppet væk under os igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frygter for fremtiden: Man hiver tæppet væk under os igen

Den nye corona-nedlukning har sendt chokbølger gennem Gribskovs restauranter og kulturliv

Gribskov - 09. december 2020 kl. 10:43
Af Jeppe Helkov

Det har været et hårdt år for René Richard og Vibe Pock-Steen. Som indehavere af Græsted Kro måtte de i juni erklære Græsted Revy konkurs. Og bedst som den hyggelige kro igen var ved at komme i omdrejninger, indkaldte Mette Frederiksen i mandags til et nyt corona-pressemøde, hvor hun annoncerede en ny delvis nedlukning blandt andet for Gribskov.

arrow Læs også: Take away: Spis ude - derhjemme

- Man river tæppet væk under os igen, siger René Richard, der allerede har måttet vinke farvel til 5.000 solgte revybilletter som følge af corona. Derfor havde de håbet at indhente noget af det tabte op til jul.

Men det håb kan de altså nu skyde en hvid pil efter.

- Vi går og er lidt chokeret i øjeblikket. Vi havde nogle få julefrokoster, der er blevet aflyst nu. Vi har nogle få arrangementer med mad ud af huset, men det er nok tvivlsomt, om folk tør holde fast i deres planer nu. Så det hele bliver sat på pause. Det er svært, fortsætter han.

Mister 150.000-200.000 kr.

Den følelse er René Richard ikke ene om at have. Også i Kulturhavnen i Gilleleje rammer nedlukningen frem til den 3. januar hårdt. Her har man både bibliotek, biograf og restaurant, der nu skal lukke.

- Vi kommer til at miste en indtægt på 150.000-200.000 kroner her i december, som vi jo ikke ved, hvor vi finder. Der var planlagt nogle fede biografpremierer her i december, som vi regnede med ville give os en god belægning, siger Jens Møller Andersen, leder af Kulturhavn Gilleleje.

Han håber, at folk nu vil købe nogle gavekort og klippekort og melde sig ind i Kulturhavnens Venner.

- Vi er jo en selvejende og selvfinansierende fond, og vi har stadig en række grundlæggende omkostninger, som vi skal betale. Det kommer til at knibe nu. Vi er rigtig glade for, at vores sponsorer har hængt ved. Men nu kan det godt være, at vi må appellere til vores gæster og faste brugere. Der står ingen banker og siger, at I godt må låne nogle millioner af os, fortsætter Jens Møller Andersen.

Satser på take-away

I Helsinge ser man også med gru på lukningen. På Café Sef håber man, at kommunens beboere vil bestille lidt ekstra take-away i den søde juletid.

- Der var rigtig mange af vores gæster, som savnede os sidst. De havde ikke glemt os, og det var vældig rart. Så vi tænker, vi vil prøve med take-away som alle andre, siger medindehaver Yvet Kalling Thøisen.

Samme melding kommer fra René Richard. Han frygter især, at nedlukningen kommer til at strække sig ud over 3. januar.

- Da man indførte forsamlingsforbuddet på 10, mistede vi alt. Alle firmajulefrokster og alle selskaber blev aflyst. Vi har prøvet at lave lidt julehygge med et lokalt band og en quiz og partybingo. Det kunne vi lige klare os på. Men nu bliver det take-away med mad til årstiden. Men det bliver svært.

- Som de fleste andre i branchen og i kommunen er vi pressede. Havde vi ligget i Tisvilde eller Gilleleje, havde vi måske haft en buffer efter en god sommer. Men det har vi ikke. Vi kan godt mærke, at vi mangler de solgte billetter fra revyen. Så det er klart, vi gruer for, at vi måske nu er nødt til at holde lukket hele vinteren og måske heller ikke kan spille revy næste år. Sker det, kan det godt være, der kommer et til salg-skilt op. Men det satser vi ikke på. Der er heldigvis mange fra lokalsamfundet, der stadig bakker op.

Bakker regeringen op

Men selvom situationen altså er alvorlig, bakker René Richard op om regeringens delvise nedlukning.

- Selvfølgelig er det ærgerligt, at vi skal lukke, når vi i forvejen er presset. Men man må først og fremmest tænke på folkesundheden. Det vigtigste er, at vi kommer igennem krisen med så få døde som muligt. Og så må vi bare håbe, at vi snart får den pokkers vaccine, så folk igen kan komme ud og nyde en treretters menu.

arrow Debat: Et godt budskab
27. februar 2021 kl. 13:22 Opdateret: kl. 09:48
arrow Corona-millioner til virksomheder: Denne branche får mest
30. januar 2021 kl. 05:48 Opdateret: kl. 19:23
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?