21. oktober 2018
Kasper Korsholm Østergaard og Lykke Olsen er med til at udvikle det nye energisystem hos Metro Therm i Helsinge.
Kasper Korsholm Østergaard og Lykke Olsen er med til at udvikle det nye energisystem hos Metro Therm i Helsinge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremtidens energisystem er fra Helsinge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtidens energisystem er fra Helsinge
Gribskov - 17. september 2018 kl. 09:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunne du tænke dig, at kunne vælge mellem billig strøm, grøn samvittighed eller garanti for varmt vand i hanerne?

Det kunne du sikkert godt, og det kan du måske i fremtiden.

I projektet EnergyLab Nordhavn arbejder en lang række virksomheder og offentlige instanser på at udvikle intelligente varmeløsninger, som via overførsel af data kan optimere forbruget og give helt almindelige mennesker en meget bedre forståelse af deres energisystem. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det går den her vej, forklarer Kasper Korsholm Østergaard, som er udviklingschef hos Metro Therm på Rundinsvej i Helsinge, der er et af de firmaer, som udstiller deres bud på en intelligent leverandør af varme og varmt vand.

- Det bliver mere og mere smart, og selv om den underliggende teknologi er enormt kompleks, skal det være lige så nemt som en iPhone, der jo faktisk kun har en enkelt knap, uddyber han.

Fremtidens energiløsninger vil være en del af energinettet og ikke en selvstændig enhed som hidtil. Enhederne vil fremover kommunikere med leverandørerne via internettet. Sammen vil de danne databaser over spidsbelastninger, og forbrugeren kan derefter vælge, om han eller hun vil skifte til en anden energiform for at få en billigere, mere stabil eller mere grøn energi, fx ved at skifte til vedvarende energi i stedet for fjernvarme.

- Det smarte er jo, at du kan skifte energiform uden at skifte din enhed ud, forklarer Lykke Olsen, som er produktchef hos Metro Therm. Via en app vil man kunne kommunikere direkte med energisystemet og få vigtige meddelelser, uanset hvor man er.

Det kunne fx være en alarm eller et nedbrud, som kræver at man handler hurtigt. Men faktisk vil systemet også kunne sættes op, så det selv sender bud efter en tekniker.

- Inden for det næste år vil vi formentlig vide, om det er noget, vi skal gå videre med, og to-tre år fremme kunne der være et kommercielt produkt klar, forklarer Kasper Korsholm Østergard, som sammen med kollegaer udvikler på projektet på Metro Therms kontor.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk