23. oktober 2019
Helle Lund - er tilbage hos De Konservative. Her er hun fotograferet da hun sammen med Claus Justesen under  kulturnatten i Gilleleje i 2016 agiterede for Nye Borgerlige. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Helle Lund - er tilbage hos De Konservative. Her er hun fotograferet da hun sammen med Claus Justesen under kulturnatten i Gilleleje i 2016 agiterede for Nye Borgerlige. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Nye Borgerlige til de konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Nye Borgerlige til de konservative
Gribskov - 13. september 2019 kl. 03:36
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere Nordsjællands-formand for Nye Borgerlige, er nu igen blevet medlem af Det Konservative Folkeparti, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Nu har jeg foreløbig meldt mig ind. Så vil jeg vente og se, om der er nogen, som vil stille mig op som kandidat til næste kommunalvalg - men ingen skal være i tvivl om, at jeg gerne vil stille op, siger Helle Lund.

Efter en periode som partiløs på cirka to år, meldte Helle Lund sig i mandags ind i det Konservative Folkeparti, men allerede ved seneste byrådsmøde 3. september tog hun plads på tilhørerpladserne ved siden af de konservatives tidligere formand i Gribskov, Lars Starck.

Helle Lund, der er lejrchef på Gilleleje Camping, var opstillet for De Konservative til byrådsvalget i Gribskov i 2013, men fik ikke nok stemmer. Det gjorde hun heller ikke ved valget i 2017, hvor hun stillede op for Det Nye Borgerlige.

- Jeg meldte mig ind i Nye Borgerlige, fordi jeg følte, at jeg havde sammenfaldende meninger med Pernille Vermund, som også er tidligere konservativ. Men når man melder sig ind i noget nyt, ved man ikke, hvordan det hele vil udvikle sig. Jeg begyndte at føle mig uenig i partiets økonomiske politik, og jeg kunne ikke acceptere, at det ville stille ultimative krav. I et demokrati skal der efter min mening ikke være plads til ultimative krav, siger Helle Lund, som i en periode også var formand for Nye Borgerliges afdeling Nordsjælland, der omfatter Hillerød og Gribskov Kommuner. Hun trådte tilbage fra formandsposten, fordi hun ønskede at blive folketingskandidat.

- Jeg meldte mig ud af de Nye Borgerlige i 2017. Samtidig havde jeg fået travlt med at genopbygge Gilleleje Camping, som jeg og min mand havde overtaget året før. Det første år måtte vi bruge på at rydde op, og nu har vi haft to gode sæsoner på campingpladsen, så jeg kan begynde at beskæftige mig med noget andet.

- Jeg har altid brændt for lokalpolitikken, og jeg har savnet at være lidt udenfor det hele, mens vi har haft så travlt på campingpladsen. Da jeg også før, jeg meldte mig ind i Nye Borgerlige, var aktiv i Det Konservative Folkeparti, var det naturligt for mig at melde mig ind igen, siger Heller Lund.

- Ja, jeg var medlem af Nye Borgerlige, men efterhånden udviklede partiets politik sig i en anden retning end den, jeg ville. Det kunne jeg ikke forudse, da jeg meldte mig ind, det har også overbevist mig om, at jeg er konservativ og selvfølgelig hører til i Det Konservative Folkeparti i Gribskov. Nu håber jeg, at jeg kan komme til at arbejde for en bedre økonomi i Gribskov Kommune, siger Helle Lund.

-keef.

grafik køb billede