14. maj 2021
Det er ikke mange koncerter, Malk De Koijn giver længere. Men om corona vil kan de til sommer opleves i Tisvildeleje. Pressefoto
Det er ikke mange koncerter, Malk De Koijn giver længere. Men om corona vil kan de til sommer opleves i Tisvildeleje. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere navne på plakaten: Musik i Lejet hyrer danske legender

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere navne på plakaten: Musik i Lejet hyrer danske legender
Gribskov - 15. april 2021 kl. 16:12
Af Jeppe Helkov

Bliver Musik i Lejet til noget denne sommer - eller bliver den aflyst igen på grund af corona? Det spørgsmål kan ingen endnu svare på. Men selvom festivalen altså lever i uvished, sidder arrangørerne ikke bare på hænderne.

arrow Læs også: Skuffet festivalformand: Ikke den samme festival

Torsdag præsenterede de endnu flere artister til programmet, og trods usikkerheden er der ikke skruet ned for ambitionerne. Navnene er: Malk De Koijn, Jada, Jung, GRETA og Anne Linnet.

At alle artisterne er danske, er der en helt speciel grund til. Musik i Lejet har således valgt kun at booke kunstnere herhjemme fra i år.

- Det er et helt særligt år. Både festivaler, musikere og branchen i bred forstand har haft uvante vilkår det seneste år. Derfor var det helt naturligt at se på, hvilke tiltag vi kunne bidrage med for at støtte en branche i krise. De fleste danske musikere glæder sig helt vildt til at komme ud og spille under åben himmel for et levende publikum, siger Andreas Grauengaard programansvarlig og skaber af festivalen.

Og festivalen bevarer da også optimismen for årets festival.

- Der er mange gode grunde til, at vi bliver ved med at tro på en fantastisk festival til sommer: Vaccineprogrammet mod Covid-19, indførelsen af coronapasset, quicktests, der viser resultatet indenfor 15 minutter og det øgede politiske fokus, der i disse dage arbejder på mulige løsninger frem mod sommeren, fortsætter Musik i Lejet i pressemeddelelsen.

Bliver Musik i Lejet til noget i år, vil stort set alle gæsterne være nogen, der har købt billet til den aflyste festival fra sidste år. Havde man købt billet hertil, havde man valget mellem at få pengene tilbage eller at få billet til i år. Kun 50 ud af de 10.000 gæster valgte at annullere billetten.

Musik i Lejet skal efter planen foregå den 22., 23. og 24. juli.

arrow Lettelse hos festival: Nu tør vi indgå aftaler
22. marts 2021 kl. 21:09 Opdateret: kl. 16:17
arrow Musik i Lejet: Giv os et svar
12. marts 2021 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:14
arrow Sommerens festivaler afhænger af dette
14. januar 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:33
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?