16. november 2019
Bjørnehøjhallen - midlertidigt lukket. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Bjørnehøjhallen - midlertidigt lukket. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flagermus-lort lukker sportshal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flagermus-lort lukker sportshal
Opdateret 11. september 2019 kl. 12:22
Gribskov - 11. september 2019 kl. 11:14
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ind til det lykkes pedellerne på Bjørnehøjskolen i Annisse Nord at få jaget en flagermus-koloni ud af skolens idrætshal, er den lukket. Lukningen er besluttet af skolens ledelse i samråd med embedslægeinstitutionen, fordi ekskrementer fra flagermus kan være sygdomsfremkaldende, skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Flagermusenes ekskrementer blev observeret kort efter skoleårets start. De var tydeligt, at de er kommet ind gennem et lille hul i en fuge ved hallens ventilationssystem. Indenfor i varmen har de fundet nogle sprækker, som de bruger som yngleplads. I de dage, hvor det har været rigtigt varmt og solen har bagt, har der i hallen været en ram lugt af urin og ekskrementer.

De små sorte lorte hænger på væggene og lægger sig på gulvet, hvor skolens pedeller nu har lagt plastikfolie ud for at beskytte det lakerede trægulv.

Flagermus er fredede

- Vi havde fået at vide, at flagermusene er fredede, og at vi derfor ikke må bekæmpe dem på anden måde end ved at vente på, at de flyver ud igen. Men på skolen er vi mest interesseret i at vide, om flagermusenes tilstedeværelse kan give problemer for børnene og de øvrige bruger af hallen. Derfor kontaktede jeg embedslægeinstitutionen, der fortalte, at risikoen for, at et barn bliver bidt af en flagermus er minimal, men at det kan være farligt at komme i berøring med ekskrementerne. Man kan blive smittet med rabies. Hvis et barn eller en ansat bliver smitte, skal de gennem et meget omfattende vaccinationsprogram. Derfor har vi fulgt anbefalingen og lukket hallen indtil videre, siger skoleleder Ole Petersen.

- Det rammer børnene, fordi vi desværre har andre steder, hvor de kan dyrke idræt indendørs, siger skolelederen.

Lukningen rammer også Annisse Idrætsforenings badminton- og fodboldafdelinger, som bruger den til træning om eftermiddagen og om aftenen.

Skolen har også været i kontakt med Naturstyrelsen, der har indskærpet, at alle flagermusarter er fredede, og at de derfor ikke må dræbes eller reguleres med gift eller fælder. Det eneste, man kan gøre er, at forhindre dem i at komme ind, når de først flyver ud. Det sker netop i denne periode, hvor ungerne bliver flyvefærdige.

Derfor har skolens to pedeller fulgt naturstyrelsens anvisninger og bygget en flagermussluse. I praksis er det en kanal, der gør det muligt for de bevingede mus at komme ud i det fri, hvis de flyver nedad. Men på trods af dyrenes gode orienteringsevner, kan de ikke finde ud af at flyve opad gennem slusen, hvis de vil ind igen.

Slusen blev sat op i sidste uge, og vil blive pillet ned i kommende weekend, hvorefter vægge og gulv vil blive renset for flagermusenes efterladenskaber. Hvis der fortsat kommer nye ekskrementer på vægge eller gulv, vil der blive taget stilling til, om skolen fortsat skal være lukket.

grafik køb billede