4. marts 2021
Trappen erstatter en ældre trappe, som endte i vandet på grund af den løbende kysterosion. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Trappen erstatter en ældre trappe, som endte i vandet på grund af den løbende kysterosion. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finurligt udflugtsmål i Vejby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finurligt udflugtsmål i Vejby
Gribskov - 18. januar 2021 kl. 14:58
Af Claus Johansen

Nu er det blevet lidt nemmere og langt sjovere at komme ned til stranden ved Vejby Strand.

En helt ny og cirka 180 trin lang trappe er nemlig blevet bygget ved Kaprifolievej.

Den eksisterende trappe endte på grund af kyst-erosionen i havet, så derfor var det blevet tid til en ny trappe. Den skulle egentlig have været færdig før sommerferien i fjor, men på grund af coronaen samt vind og vejr har arbejdet trukket ud, så trappen først er blevet færdig nu.

Til gengæld har trappen været værd at vente på. Det er nemlig ikke nogen helt almindelig trappe:

- Trappen er helt klart et besøg værd, og vi håber, at trappen i sig selv kan blive et udflugtsmål - og ikke bare en vej ned til stranden. Det er blevet en helt unik og sjov trappe, som vi kan være stolte af, siger kystmedarbejder Stine Kjær Petersen, Gribskov Kommune.

Trappen er bygget af håndplukket lærk, som er skovet i Gribskov og efterfølgende savet op på Kagerup Savværk. Håndlisterne er dog udført i Douglas gran.

Improvisationer
Det er et tømrerfirma fra Halsnæs, der har bygget trappen, og der er blevet improviseret undervejs for at tilpasse sig naturen ned ad skrænten.

- Vi har ikke har haft en detailtegning at bygge efter, men har bygget ud fra et overordnet forløb ned over skrænten og den lille kløft. I stedet for en præfabrikeret tegning har det været træets dimensioner, skræntens udstrækning, fantasi og godt håndværk, som har formgivet trappen. Det har været en fornøjelse at give plads og følge den legende og frie tilgang, håndværkerne har haft til formgivningen, og det ses tydeligt på trappens mange finurlige detaljer, siger Stine Kjær Petersen.

Undervejs er der flere reposer, hvor man kan stoppe op:

- På den første repos er der for eksempel en spids, hvor man kan få fornemmelsen af at stå på »Titanic«. Et andet sted er der nogle bænke og et lille bord, hvor man kan sidde og nyde solnedgangen, siger Stine Kjær Petersen.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?