27. oktober 2020
Finn Cæsar Jakobsen har sit første gratis arrangement i morgen fredag.Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Finn Cæsar Jakobsen har sit første gratis arrangement i morgen fredag.Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festmusiker gør det gratis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festmusiker gør det gratis
Gribskov - 03. maj 2018 kl. 09:49
Af Hanne Guldberg Mikkelsen

- Det kom sig af, at min svigerfar selv røg på plejehjem. Og det er jo tit de ældre, der skal stå for skud. Det går mig mere og mere på. Jeg kan med min musik måske give dem en times glæde og et blik tilbage i tiden.

Sådan lyder det fra festmusiker Finn Cæsar Jakobsen.

Efter 25 år i kommunal tjeneste med festsangen på sidelinjen er 63-årige Finn Cæsar fra Gilleleje nu gået på en pension. Men ikke mere end, at han stadig stiller op til konfirmationer, bryllupper, kræmmermarkeder og sildeborde, hvor der er brug for at skabe stemning.

Og så er den garvede musiker som noget nyt altså startet på at spille på plejehjem - helt kvit og frit. Han har sit første »job« på Bakkebo i Gilleleje denne fredag.

- Der er så mange mennesker, der gør noget godt: samler skrald, er besøgsvenner og jeg bliver glad og varm om hjertet af det. Der er mange måder at gøre tingene på. Jeg bruger nu det talen,t jeg har for musikken. Man må bruge de evner, man har. For mig er det win-win. Jeg får det bedre af det og de ældre får en oplevelse. Hvis vi hver især gør en lille ting, kan vi alle sammen få det bedre

500 melodier
Finn Cæsar har spillet siden 1975 og begyndte at »spille ude« i 1977.

- Men vi fik så tvillinger i -92, og min kone gik på barsel og hjemme med børnene, hvor jeg stod for indkomsten. Dér mistede jeg en masse tid med børnene. Far skulle altid spille eller på arbejde - det nagede mig. Så jeg gik fra cirka 120 spillejobs ved siden af mit arbejde ned på de 35-40 årligt, som jeg også har i dag.

Når festmusikeren går på job, medbringer han to key-boards.

- Det i bunden er godt til under middagen og det øverste er til bagefter, forklarer han.

Musikeren har i dag et repertoire på omkring 500 melodier. Det er et udvalg af disse, de ældre kan nyde godt af.

- Jeg vil spille musik, der kan bringe minder frem. Det skal være en time, så de ikke bliver for trætte heller og tænker »Bare han snart ville holde op« og en god oplevelse. Og så kommer jeg igen, hvis de vil

Som eksempler på, hvad der skal spilles på fremtidige jobs på plejecentre ,nævner Finn Cæsar Jakobsen »Lille sommerfugl«, »Gå med i Lunden«, »In the Mood«, Vera Lynn »We'll meet Again« og måske Rasmus Seebach Under stjernerne på himlen.

- De skal først og fremmest være noget, de ældre kan relatere til - fra deres tid. Så håber jeg, de kan være lidt med og de er selvfølgelig også velkomne til en stille dans.

Vil man i øvrigt høre Finn Cæsar Jakobsens musik, spiller han også den 19. maj til morgenbord på Græsted Torv. Herfra tager han direkte videre til tre-fire timer ved sildebordet i Gilleleje.

Og skulle et plejecenter ønske besøg af Finn Cæsar ganske gratis - så er han klar.

- Hvis nogen ringer siger jeg ja.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?