17. august 2018
Der er kun sjatter og oprydning tilbage af årets Musik i Lejet, og festivalleder Andreas Grauengaard tøver ikke med at give den topkarakter.

Foto: Kim Rasmussen
Der er kun sjatter og oprydning tilbage af årets Musik i Lejet, og festivalleder Andreas Grauengaard tøver ikke med at give den topkarakter. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festivalleder: Bedste festival til dato

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festivalleder: Bedste festival til dato
Gribskov - 23. juli 2018 kl. 04:01
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afmonteringen af årets Musik i Lejet er i fuld gang, men i et af de telte, som stadig står, har festivalleder Andreas Grauengaard taget plads i en campingstol, der har set bedre dage. Det ikke blevet til meget søvn, inden han tager i mod Frederiksborg Amts Avis, men det satser han på at indhente senere på sommeren.

- Jeg ved, hvor meget jeg kan presse min krop. Det første år lå jeg syg i dagene efter, men det gør jeg ikke mere, siger Andreas Grauengaard.

Han tøver ikke med at uddele topkarakter til årets festival, »et klart 12-tal«.

- Det er et års arbejde, der kulminerer på tre dage. Det er meget specielt, og i år er den bedste version af Musik i Lejet, vi har haft til dato, siger Andreas Grauengaard.

- Det er et samspil af mange ting, som har gjort helheden af arrangementet så god, siger han og nævner i flæng, musikken, pladsen og festivalens organisation, hvor mange folk har løftet i flok.

- Og så er der en direkte linje mellem vejret og humøret. Det har været bragende godt vejr, og alle folk har været glade, siger han.

I år har festivalen satset på initiativer for de yngste og de ældste.

Der er blevet bygget en ny strandterrasse, som har været brugt til onsdagsjazz, hvor Tisvilde Jazzklub spillede fire gange for fulde huse.

Samtidig er der satset på »Børn i Lejet«, hvor koncert med Onkel Reje, skattejagt, børnedisco og en decideret Musik i Lejet-sang og - dans har været henvendt børn og børnefamilier.

- Det har været en bragende succes med stort fremmøde. For mig er det faktisk et af festivalens højdepunkter, siger Andreas Grauengaard og Børn i Lejet.

- Vi vil gerne være en festival, der rammer bredt og hos mange forskellige aldersgrupper. I år har det betydet initiativer for børnene og for det lidt ældre publikum med jazz.

- Det skaber en familiefest, og det, mener vi, er den bedste måde at holde fest på. Så tager folk ansvar for hinanden.

Festivalen har nu gennem ti år sendt forskellige prøveballoner i luften og har efterhånden fundet sin retning.

- Nu synes jeg, at vi kan mange af de rigtige ting, så nu skal vi satse på at forfine dem yderligere, siger Andras Grauengaard.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk