17. september 2021
Trods skilte og afspæring blev naturlegepladsen i Tisvildeleje heftigt benyttet i blandt andet vinterferien. Fremtiden for legepladsen er stadig uvis. Foto: Niels-Jørgen Larsen
Trods skilte og afspæring blev naturlegepladsen i Tisvildeleje heftigt benyttet i blandt andet vinterferien. Fremtiden for legepladsen er stadig uvis. Foto: Niels-Jørgen Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et lys i mørket? Håber flåt-ramt naturlegeplads snart kan åbne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et lys i mørket? Håber flåt-ramt naturlegeplads snart kan åbne igen
Gribskov - 25. marts 2021 kl. 14:09
Af Jeppe Helkov

Et hegn med advarselsskilte afspærrer i øjeblikket naturlegepladsen i Tisvilde Hegn. Siden juni sidste år har legepladsen været lukket, fordi der i området omkring legepladsen er fundet flåter med den frygtede TBE-virus. Men i Naturstyrelsen Nordsjælland arbejder man nu for at få åbnet legepladsen igen. Det afslører konsulent Anna Thormann.

arrow Læs også: Ramt af flåt-virus: Naturlegepladsens skæbne er afgjort

Hun fortæller, at man i første omgang arbejder på at udskifte det nuværende hegn, der er lånt, med et permanent ét af slagsen. Hegnet skal være med til at sikre, at flåterne ikke kommer ind på selve legepladsen.

- Vi har talt med eksperter på Københavns Universitet, der har hjulpet os med en plan for, hvordan hegnet skal sættes op for at fungere bedst muligt. Det er lige uden for hegnet, det står værst til med flåter, så derfor skal hegnet have en højde, så rådyr ikke kan hoppe over det, men det skal samtidig kunne tåle, at børn kravler i det. Vores håb er også, at ved at legepladsen er lukket af, kommer der ikke rådyr ind og smider nye flåter. Vi kan ikke styre, hvad fugle og andre smådyr laver, men det kan forhåbentlig hjælpe, siger Anna Thormann.

Rekordhøj virus-mængde

Man regner med, at flåterne med TBE-virus er kommet til Tisvilde Hegn via en trækfugl fra Norge. Virussen kan hos mennesker udvikle sig til hjernebetændelse. Forskere har løbende taget prøver fra flåterne i området, og en undersøgelse fra efteråret 2019 viste, at der var TBE-virus hos otte pct. af flåterne i en tynd stribe langs den sydøstlige del af naturlegepladsen.

Det tal kaldte en ekspert fra Københavns Universitet 'rekordhøjt'.

Anna Thormann fortæller også, at myndighederne skal sige god for deres løsning med hegnet, før man tør åbne legepladsen igen.

- Vurderingen af hvornår vi kan åbne, kommer til at afhænge af sundhedsmyndighedernes syn på, om man tror på, at vi kan holde selve legepladsområdet nogenlunde flåtfrit. Vi kommer aldrig til at holde Tisvilde Hegn fri for flåter. Så alt udenfor hegnet kan vi ikke reagere på. Det her kommer kun til at handle om flåtmængderne inden for hegnet.

- Hvis de siger, at det vil være fuldstændig vanvittigt at åbne, gør vi det selvfølgelig ikke. Så er vi bare glade for at have godt og solidt hegn, der kan holde legepladsen afspærret. De skal ikke give os en egentlig godkendelse, men vi vil gerne have deres vurdering af, at det her er en rigtig løsning. siger Anna Thormann, der ikke tør give noget bud på, hvornår legepladsen eventuelt vil kunne åbne igen.

- Det er de samme personer, der undersøger corona hos Statens Serum Institut, der skal lave det her arbejde. Og der er ingen tvivl om, at de folk er pænt pressede i øjeblikket, siger hun.

Tre er smittet i Tisvilde

Der er indtil videre konstateret fire smittetilfælde af TBE-virus i Danmark, hvoraf de tre med stor sikkerhed er blevet smittet i Tisvilde Hegn. Dog ikke ved naturlegepladsen. Der er derfor også tidligere blevet spekuleret i, om det kunne være en løsning at flytte legepladsen ud af Tisvilde Hegn. Men den løsning bliver for dyr, mener Anna Thormann.

- Vi er skide-kede af det. Legepladsen ligger perfekt med toiletfaciliteter, masser af parkeringspladser og træer omkring, så man er skærmet af, samtidig med der kommer lys ind. Vi håber meget, at den kan blive liggende.

Men har I råd til at flytte den?

- Det er i hvert fald ikke nogle penge, vi har. Det vil koster omkring 1 mio. kr. at genetablere den et andet sted. Og hvis vi ikke engang kan være sikre på, at flåterne holder sig væk fra en alternativ lokation, ja, så er det svært. Derfor er vores drøm, at vi ved at sætte et permanent hegn og lave en sluse ind på legepladsen kan sørge for, at man kun er på legepladsen og ikke i området omkring.

Forældre og børn brød ind

Anna Thormann har derfor også en opfordring. Flere har fortalt Ugeposten, at forældre og børn i vinterferien blandt andet ikke respekterede naturlegepladsens afspærring. I stedet blev hegnet forceret.

- Vi er meget kede af, at folk ikke respekterer sådan en afspærring. Den er ret tydelig, og der er klare skilte om, hvorfor den er afspærret. Derfor er det selvfølgelig trist, at folk alligevel går der ind. Især fordi når de første begynder på det, så tror andre også, at man nok bare kan. De første baner vejen for, at andre også gør det. Man skal huske, at det ikke er for vores skyld, at der er sat hegn op. Der er af hensyn til børn og voksne, så de ikke bliver udsat for unødig risiko for smitte.

arrow Corona forsinker: Flåt-legeplads stadig afspærret
01. december 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 16:16
arrow Flåter kan sprede mere smitte til mennesker end hidtil antaget
02. september 2020 kl. 14:46 Opdateret: kl. 14:48
arrow Flåtforsker: TBE er også andre steder i skoven
28. august 2020 kl. 18:45 Opdateret: kl. 09:21
Synes du, at kommunen er der for dig?