25. september 2018
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endnu en Ekstraregning på 12,5 mio for hjemmesygeplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endnu en Ekstraregning på 12,5 mio for hjemmesygeplejen
Gribskov - 14. august 2018 kl. 11:15
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver omkring ekstra 13 millioner dyrere for Gribskov Kommune med den hjemtagne hjemmesygepleje.

Udvalgsformand Pia Foght (S) erkender, at prisen på at hjemtage hjemmesygeplejen ser ud til at blive endnu højere end først antaget.

Den forventede årlige udgift til hjemmesygeplejen vurderes af blive cirka 32 millioner kroner, og det er næsten det dobbelte af, hvad ordningen kostede under Attendo, som Gribskov Kommune opsagde dette forår. Ordninge kostede under Attendo cirka 17 mio kroner.

Der gives hjemmesygepleje til cirka 950 borgere.

- De oprindelige økonomiske forudsætninger har vist sig ikke at holde. Der har for eksempel været flere kompressionsbehandlinger, langt flere borgerbesøg og betydeligt flere sommerhusgæster med tidlig ankomst på grund af det gode sommervejr. Det har medført cirka 30 procent flere ruter end først planlagt.

Også omkostninger til personale har været højere end beregnet:

- Derudover har det været nødvendigt midlertidigt at anvende dyrere personale i form af vikarer til aftenvagter på grund af ledige stillinger. Endelig har der været udfordringer med den overleverede medicin- og journalhåndtering, som koster tid at genoprette, konstaterer hun.

Konsekvensen vurderes altså til at være en merudgift på 12,5 millioner kroner, så den forventede årlige udgift til hjemmesygeplejen vurderes af være cirka 32 millioner kroner.

- I Hillerød bruger de 45 millioner på hjemmesygeplejen, så jeg tror, vi ligger på niveau. Vi har fået en rigtig god medarbejdergruppe, der gerne vil det her. Jeg vil rose medarbejderne for at tage fat og give den fuld gas. Der er ingen tvivl om, at det har været en til tider hektisk opgave at være en del af den nye arbejdsplads, hvor de har skullet tilpasse sig og lære de nye omgivelser og opgaver at kende. Jeg er sikker på, at den ekstra investering i øvrigt kan hente sig hjem i form af færre genindlæggelser og så videre.

- Vi kendte ikke præcist opgaven, men det er nødvendigt og et politisk valg, at vi ønsker det serviceniveau, borgerne får nu. Vi har stille og roligt udhulet opgaven i de sidste mange år udlicitering- og det er hårdt at genoprette, siger Pia Foght.

- Den nye offentlige hjemmesygepleje i Gribskov Kommune har efter tre måneder fået 42 nye ansatte og er dermed godt på vej til at nå målet om at øge kvaliteten og trygheden for borgerne. Målet med at hjemtage hjemmesygeplejen var at give borgere større tryghed og mere kvalitet. Og her mener jeg, at vi er rigtig godt på vej. Det betyder, at medarbejderne endnu bedre kan løse opgaverne hos borgerne som for eksempel sårbehandling, medicinadministration og -doseringer og sygeplejebesøg efter udskrivelse fra hospitalet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk