24. januar 2021
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig: Snoren blev klippet til ny skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig: Snoren blev klippet til ny skole
Opdateret 27. november 2020 kl. 16:03
Gribskov - 27. november 2020 kl. 15:58
Af Camilla Nissen

- Vi er mange, der har glædet os til denne dag. Og nu er vi endelig nået til den officielle indvielse af den nye Gilbjergskolen på Parkvej, sagde skoleleder Anja Helmbæk Horst, da hun fredag kunne byde velkommen til borgmester, børneudvalg, kommunaldirektøren og velfærdsdirektøren fra Gribskov Kommune, som alle var mødt op for at besigtige de nye lokaler på Parkvej i Gilleleje.

- Der er mange ting, vi har grund til at være stolte af her på skolen, og nu har vi også fået disse flotte rammer, fortsatte hun.

- Tak til politikerne. Vi havde ikke stået her i dag, hvis ikke der var politisk velvilje. Og tak til medarbejdere, børn og forældre. Det har været krævende på tålmodighedskontoen. Og tak til entreprenøren Enemærke og Petersen, sagde Anja Helmbæk Horst.

Det var borgmester Anders Gerner Frost, der fik lov at holde snoren, mens den blev klippet over af en af skolens elever.

- Jeg er glad for, at jeg og børneudvalget får lov at indvi skolen i dag. Man er jo ikke ellers så meget ude for tiden. Jeg ved, at I har smugkigget længe, men først i dag ser jeg det endelige resultat. Det er et kæmpe projekt, også politisk. Det er en stor beslutning og en stor økonomisk prioritering, sagde han og kom ind på de bump, der har været på vejen mod den færdige skole.

Blandt andet de politiske sværdslag, hvor det længe blev diskuteret, om skolen skulle bygges op helt fra bunden, eller om man skulle renovere den eksisterende skole med en ny tilbygning, hvor de ældste elever kunne rykke ind - i stedet for at gå på en selvstændig udskoling på Rostgårdsvej. Det sidste blev løsningen, og nu står der en færdig tilbygning, der skiller sig markant ud fra det eksisterende byggeri. Indvendigt er det hele dog renoveret og det fremstår som en sammenhængende skole.

- Der var mange meninger om det skulle være det ene eller det andet. Det er blevet diskuteret i flere valgperioder. Men nu er det endelige resultat her, og det kan vi være tilfredse med. Det har været en stor rejse at ombygge her, mens der fortsat var skole. Det har krævet et tæt samarbejde mellem skole, ledere, kommune og entreprenører. Så tak til alle involverede, sagde Anders Gerner Frost.

- Vi vidste godt, det ville være en kompliceret opgave. Men det er lykkedes. Så tillykke til elever og alle ansatte, sagde Anders Gerner Frost, inden han udbragte et trefoldigt leve for skolen efterfulgt af viften med flag og klapsalver fra de mange elever.

Herefter blev de særligt indbudte gæster fra rådhuset vist rundt i mindre grupper af elever - her kunne de se nærmere på de spritnye lyse lokaler med højt til loftet.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?