21. juni 2021
Da den 58-årige læge Charlotte Asperud blev slået ihjel i sit hjem i Tisvildeleje, var der efterfølgende en debat om sundhedspersoners sikkerhed. Den er atter blusset op, da den tidligere patient Timo Nellemose for nylig blev dømt for drabet. Foto: Jens Berg Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Da den 58-årige læge Charlotte Asperud blev slået ihjel i sit hjem i Tisvildeleje, var der efterfølgende en debat om sundhedspersoners sikkerhed. Den er atter blusset op, da den tidligere patient Timo Nellemose for nylig blev dømt for drabet. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emil og hans familie blev truet af tidligere patient: Nu kæmper han for en sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Emil og hans familie blev truet af tidligere patient: Nu kæmper han for en sag
Gribskov - 08. marts 2021 kl. 04:02
Af Anna Hjortsø

- At blive krænket i sit privatliv og lige pludselig skulle stå til ansvar for noget, der sker på ens arbejde, kan være virkelig invaliderende. Det kan ende med, at man bliver uarbejdsdygtig, lyder det fra ergoterapeut Emil Kjeldsmark Lemvig, der arbejder i Region Hovedstadens psykiatri.

arrow Læs også: Regeringen er klar på navnebeskyttelse

Sammen med en række medstillere står han bag et nyt borgerforslag om, at offentligt ansatte skal kunne registrere sig med tjenestenummer frem for det fulde navn i journal- og logføring for at beskytte dem mod trusler, chikane og vold. Og for fremover at undgå det værst tænkelige scenarie, som drabet på Charlotte Asperud var.

Da den 58-årige læge blev slået ihjel i sit hjem i Tisvildeleje i foråret 2019, var der efterfølgende en debat om sikkerheden for vores sundhedspersonale. Den debat er atter blusset op, da Charlotte Asperuds tidligere patient Timo Nellemose for nylig blev dømt for drabet.

Sket for flere

Emil Kjeldsmark Lemvigs kamp for navnebeskyttelse tog sin begyndelse i 2019 efter en oplevelse nogle år tidligere, hvor han og hans familie blev truet af en tidligere patient. Noget lignende skete for hans kollega.

- Og så havde vi hørt det her mange gange før fra mange forskellige steder, fortæller han.

I dag kan man som patient finde navnene på sundhedspersonalet på sundhed.dk. Det var netop, hvad Charlotte Asperuds drabsmand havde gjort: Politiet fandt under deres efterforskning print fra den nu drabsdømtes journal fra en indlæggelse på skadestuen fem år før drabet, hvor Charlotte Asperud og andre lægers navne var streget under.

- Der er også virkelig mange, der oplever krænkende handlinger, og hvor det ikke ender med drab, men hvor det stadig kan ende med stærkt ubehag, angst på egne og familiens vegne og forskellige diagnoser, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Efter hans egen oplevelse med at blive truet begyndte han til psykolog.

- Når du bliver truet i dit privatliv på baggrund af noget, der er sket på dit arbejde, har du ikke arbejdspladsens beskyttende rammer omkring dig. Ens familie skal stå til ansvar for, at du går på arbejde, og det fremkalder en naturlig angst i en.

12 tilfælde

Hvor det i dag altså er normen, at personalets fulde navn står opført, ønsker Emil Kjeldsmark Lemvig, at man tænker det omvendt.

- Det skal give mening, at vi står der med fuldt navn, siger han og påpeger, at retssikkerheden stadig vil blive overholdt med et tjenestenummer: Patienten vil stadig kunne søge aktindsigt, indgive en klage, og arbejdsgiver kan altid finde navnet på den pågældende medarbejder.

Ifølge en opgørelse, som Region Hovedstaden står bag, har der fra oktober 2018 til august 2019 været 12 registreringer af tilfælde, hvor personale har oplevet psykisk eller fysisk vold fra patienter eller deres pårørende uden for arbejdstiden - lige efter arbejde, i fritiden, i telefonen eller på de sociale medier. Det har ikke været muligt at få oplyst antallet af registrerede hændelser i den efterfølgende periode, da Region Hovedstaden ikke har ressourcer til at trække informationen. Det er dermed uvist, om der er sket en udvikling.

Ændring på vej

I den offentlige debat har det været et synspunkt, at det er problematisk for tillidsforholdet, hvis patienten ikke må kende sundhedspersonens fulde navn. Sundhedspersonen ved en masse om patienten, men patienten må ikke kende sundhedspersonens efternavn.

Emil Kjeldsmark Lemvig, hvad siger du til den anke?

- Når man har en i behandling, så vil man altid præsentere sig ved sit fornavn, og så kan man sagtens have en behandlingsrelation. Selve det at figurere med sit fulde navn, giver ikke mening, for vi repræsenterer arbejdsstedet, og det er stedet, som har en masse informationer om det enkelte individ, behandlingen osv. - ikke mig, som privatperson, siger han.

Der er dog siden drabet på Charlotte Asperud taget initiativ til at sløre identiteten på sundhedspersonelet. Drabet har medført, at der er en ændring på vej af en bekendtgørelse om journalføring, hvor det efter 1. juli bliver valgfrit for regioner og andre arbejdsgivere at beslutte, om sundhedspersonalet skal notere sig med navn eller anden entydig identifikation.

Løser ikke problemet

Men ifølge Emil Kjeldsmark Lemvig løser det ikke problemet.

- Det giver ikke mening at sløre navnet ét sted, hvis du har navnet stående et andet sted, siger han.

Ændringen, der er på vej, drejer sig nemlig kun journalføring, men patienten kan fortsat på sundhed.dk se sin såkaldte »log«, hvor det registreres, hvem der slår op i ens journal, laboratoriesvar eller medicinkort - med sundhedspersonens fulde navn, tidspunkt og handling.

- Egentlig gode oplysninger, så man kan se, hvilke instanser der er inde og kigge. Men problemet er, at det er privatpersonen med det fulde navn, der kommer i fokus. Hvis du er utilfreds, kan du gå direkte ind og se personens fulde navn. Jeg mener, det er overflødigt, og det har ingen værdi, at man kan se det enkelte individs navn, lyder det fra Emil Kjeldsmark Lemvig.

For hvis der bliver foretaget såkaldt uberettigede opslag, vil personalet stadig skulle stå til ansvar for det - fulde navn eller ej.

- Hvis jeg som sundhedspersonale går ind og kigger på for eksempel min nabos cpr-nummer, som jeg ikke har adgang til, bliver jeg registreret i systemet og skal efterfølgende gøre rede for, hvorfor jeg har været inde og kigge.

Op til arbejdsgiveren

Derudover er det op til hver enkelt arbejdsgiver, om og hvordan de vil gøre brug af muligheden for »anden entydig identifikation« efter ændringen i bekendtgørelsen for journalføring.

- Regionerne kan vælge at sige, at de er fuldt tilfredse med, at det fulde navn stående, så de vælger at holde fast i det. I og med at vi i psykiatrien ikke har fået lov til at undlade vores efternavn på navneskiltet - det har vi spurgt om i mange år - tænker jeg, at det måske også kan blive en udfordring i journalen.

På Nordsjællands Hospital er det efter drabet på Charlotte Asperud blevet valgfrit for medarbejderne, om de ønsker deres efternavn på deres navneskilt. Det har rigtig mange fravalgt i dag ifølge hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, hvilket man ikke har oplevet negative tilbagemeldinger om fra patienter.

Forslaget om navnebeskyttelse, som man kan støtte på borgerforslag.dk, har i skrivende stund opnået 21.549 underskrifter. Hvis forslaget når 50.000 underskrifter, kan det blive fremsat i Folketinget.

arrow Efter brutalt lægedrab: Minister afviser lovændring
07. april 2021 kl. 00:04 Opdateret: kl. 16:03
arrow Lægedrab: Ny retssag på vej
08. marts 2021 kl. 16:35 Opdateret: kl. 16:27
arrow Lægedrabet: Drabsmand skal betale erstatning til døtre
27. februar 2021 kl. 17:28 Opdateret: kl. 20:30
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?