Corona-krisen styrker behovet for rengøring i kommunens daginstitutioner.
Og det behov bliver nu imødekommet ved at tilføre ekstra ressourcer fra andre områder i kommunen som for eksempel jobcenteret, skolerne og rådhuset, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
Her er behovet for rengøring nemlig mindre på grund af hjemsendelser og nedlukning som følge af corona-krisen.
Formand for Børn, Idræt og Familie Natasha Stenbo Enetoft roser administrationen for omlægningen af rengøringsressourcerne:
- Det viser stor fleksibilitet og er bare et kæmpe og vigtigt løft til daginstitutionerne, som har særligt brug for de ekstra hænder til rengøring i denne tid. Det er rigtig godt gået af administrationen, siger formanden på vegne af udvalget.
I øjeblikket varer nedlukningen frem til 17. januar, men den bliver muligvis forlænget. Administrationen vurderer løbende situationen. can
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her