22. marts 2019
Et stort antal politifolk og teknikere gennemførte mandag  formiddag undersøgelser på Schwærtergården i Nellerød ved Helsinge. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Et stort antal politifolk og teknikere gennemførte mandag formiddag undersøgelser på Schwærtergården i Nellerød ved Helsinge. Foto: Karl Erik Frederiksen
Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Eks-politikers gård centrum for drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Eks-politikers gård centrum for drabssag
Opdateret 11. marts 2019 kl. 14:26
Gribskov - 11. marts 2019 kl. 14:18
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stort antal politifolk med hunde begyndte mandag klokken 9.05 at foretage undersøgelser på og ved Schwærtergården i Nellerød ved Helsinge.

20 minutter senere ankom en lægehelikopter til gården.

Først da den var lettet igen, udsendte Nordsjællands Politi - klokken 10:41 - en pressemeddelelse om, at en 74-årig mand, der har adresse på gården, var blevet dræbt af en 73-årig mand.

arrow Læs også: Mange fulgte drabsoffers sidste færd

Schwærtergården ejes af tidligere tømrermester Poul Erik Schwærter, der gennem flere perioder var et fremtrædende medlem af byrådet i daværende Helsinge Kommune som repræsentant for Venstre, samt medlem af Mårum Menighedsråd.

Ved menighedsrådsvalget i 2008 stod han i spidsen for samarbejdslisten, der forsøgte at skabe ro i sognet efter en splid om en nu fratrådt præst.

Han er kendt som et aktivt og engageret bestyrelsesmedlem af Nordsjællands Murermester- og Tømrerforening, som han også har været formand for.

Han er også kendt som naturelsker og jæger, hvad der også i hans tid som byrådsmedlem gav anledning til uenighed i Venstres byrådsgruppe, fordi han bakkede op om Danmarks Naturfredningsforenings modstand mod at få forlænget Hillerødmotortrafikvejen fra Kagerup til Mårum.

Han mente, at den sidste zone uden billyd i Nordsjælland dermed ville forsvinde.

Som jæger og næstformand i Mårum Menighedsråd har han også taget initiativ til specielle jagtgudstjenester i Mårum Kirke.

Poul Erik Schwærter har på grund af en hjertelidelse de sidste par år mest opholdt sig på gården, og han har heller ikke deltaget i offentlige debatter om politik, menighedsrådsarbejde, byggefagets situation eller sine glæde ved natur og jagt.

Poul Erik Schwærter blev født for 74 år siden.

Selv om de pårørende i følge politiets pressemeddelelser er underrettet, nægter Nordsjællands Politis presseafdeling på trods af flere forespørgsler fra Frederiksborg Amts Avis at bekræfte eller afkræfte, at den person, som blev dræbt på Poul Erik Scwærters gård også er Poul Erik Schwærter.

Andre beboere

Ifølge en beboer i Nellerød bor der på Schwærtergården ud over Poul Erik Schwærter og hans hustru to ægtepar samt en enlig kvinde i hver deres lejlighed. Ingen af de øvrige beboere er i følge samme kilde over 50 år.

Ifølge politiets pressemeddelelse blev den 74-årige skudt i ryggen af den 73-årige mand, som selv kontaktede politiet. Han blev efterfølgende kørt fra stedet i en politibil.

I følge pressemeddelelsen arbejder politiet med flere teorier om motivet, herunder jalousi.

Pressemedarbejderen ønsker ikke at oplyse, hvilken typen våben, der blev benyttet, eller hvilken relation den 73-årige og den 74-årige havde til hinanden.

Den 73-årige fremstilles tirsdag formiddag i et grundlovsforhør ved retten i Helsingør.

Under politiets undersøgelser blev indkørslen til gården fra Ravnebjergvej i Nellerød samt en anden indkørsel, der munder ud i Helsingørvej spærret af.

Hele gårdens forhave samt gårdsplads var yderligere afspærret, og der blev i i formiddagstimerne set politifolk med hunde samt teknikere i blå kedeldragter foretage undersøgelser inden for de afspærrede områder samt på en nærliggende mark.

arrow Drabsoffer var forberedt på døden
22. marts 2019 kl. 10:09 Opdateret: kl. 10:10
arrow Drabssigtet bor tæt på gammel forurening
13. marts 2019 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:14
arrow 73-årig tilstår: Skød tidligere Venstre-politiker
12. marts 2019 kl. 09:53 Opdateret: kl. 13:14

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede