Integrationsgruppen i Helsinge, som er en del af Dansk Flygtningehjælp, leder med lys og lygte efter sproghjælpere i dansk.
"Inden for den seneste måned har otte forskellige personer spurgt, om der var nogen, der ville hjælpe dem med at blive bedre til at tale dansk. De kommer fra Ukraine, Tjetjenien, Ægypten og Syrien. Vi har desværre måttet sige, at vi ikke har nogen sproghjælpere i øjeblikket," skriver gruppen i en pressemeddelelse.
Så har man lyst og tid til cirka en gang om ugen at mødes i Frivilligcenter Helsinge med én, som har brug for hjælp til at blive bedre til det danske sprog, må man meget gerne henvende sig til Ellen Brodthagen på mail ellenbro@yahoo.dk.
Man aftaler selv forløbet, som for eksempel kan være snak om dagligdags ting, familie, måden at leve på i Danmark, kultur osv.
Som sproghjælper skal man se sig selv som en samtalepartner, det kræver ikke særlige faglige forudsætninger. jesl
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her