15. maj 2021
Politikerne skal igen se på lokalplanen for det tidligere udstillingshus Geoart på Sandet.
Politikerne skal igen se på lokalplanen for det tidligere udstillingshus Geoart på Sandet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter massiv kritik: Lokalplan sendt retur til udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter massiv kritik: Lokalplan sendt retur til udvalg
Gribskov - 04. oktober 2020 kl. 17:05
Af Camilla Nissen

Det tidligere udstillingshus Geoart på Sandet kommer til at stå tomt lidt endnu.

arrow Læs også: Gang i byggeriet: Masser af boliger på vej

Et enigt byråd har valgt at sende en ny lokalplan for området, hvor huset ligger, retur til udvalget Udvikling, By og Land.

Lokalplanen har til formål at gøre det muligt at omdanne Geoart til 12 lejligheder, men det har vakt stor modstand blandt naboerne. I alt er 51 indsigelser tikket ind i høringsperioden, herunder fra grundejerforeninger, der repræsenterer 500 lodsejere i nærområdet samt fra Gribskov Landliggerforbund repræsenterende cirka 8000 grundejere.

- Sagen startede som en landzonetilladelse, men den blev påklaget og sendt tilbage til kommunen, da ændringerne krævede en ny lokalplan.

- Vi kan høre, fra vi har holdt møde i udvalget, at der er kommet ekstra ting i spil, og derfor har jeg aftalt med Bo Jul, at han tager ordet, sagde formanden for Udvikling, By og Land, Pernille Søndergaard, da hun præsenterede sagen på byrådsmødet.

Og Bo Jul Nielsen (R) kunne så fortælle, at forslaget var at sende sagen tilbage til udvalget til en ny vurdering af høringssvarene.

Det fik opbakning hele vejen rundt og Venstres Bent Hansen, Socialdemokratiets Allan Nielsen, Brian Lyck fra DF og Trine Egetved fra Konservative rejste sig alle op og roste beslutningen.

Håber på ny holdning
Trine Egetved udtrykte derudover håb om, at lokalplanen også kommer til at se anderledes ud.

- Det glæder mig også meget, at vi sender sagen tilbage. Det kan undre mig, at sagen bare gik videre til byrådet med 51 høringsvar, som er uenige i lokalplanen. Så jeg håber det også betyder, at man ændrer holdning, så vi ikke får lavet 12 små lejligheder midt ude i skoven, sagde Trine Egetved, der også stemte i mod lokalplanen, da den blev sendt i høring.

Og Pernille Søndergaard sluttede af med at konstatere, at det er vigtigt, man sagsbehandler i fagudvalget og ikke byrådet.

Foreslår seks boliger
Naboernes kritik har blandt andet gået på, at man ikke bør lave udlejningsejendomme i et sommerhusområde, da man frygter, det vil ændre områdets karakter. I stedet foreslår grundejerforeningerne og naboerne at minimere antallet af boliger til seks og gøre det til ejerboliger.

- Vi har hele tiden sagt, vi gerne ville have byggeriet ned på seks enheder, og jeg har svært ved at forestille mig, at de sender sagen tilbage til udvalget uden at ændre noget i lokalplanen, siger Steen Jürs.

Han bor næsten nabo til Geoart og er med i et vejlaug med 17 parceller, der har været meget aktive i sagen og også sendte et kritisk debatindlæg op til byrådets behandling af sagen.

- Jeg er meget glad for, at man har valgt at sende sagen tilbage. Der er kommet virkelig mange indsigelser, så det tror jeg har haft stor betydning, siger han.

arrow Stort byggeri står færdigt i 2022
05. oktober 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 11:51
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?