21. september 2021
Fotografiet her er fra midt i juli måned. Foto: Chr. Friis.
gallery icon

Se billedserie

Fotografiet her er fra midt i juli måned. Foto: Chr. Friis.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter kritik: Politikere vil se på autocampere på p-plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efter kritik: Politikere vil se på autocampere på p-plads
Gribskov - 05. august 2021 kl. 04:10
Af Camilla Nissen

Når Christian Friis, mangeårig Tisvildeborger, har taget sin daglige morgendukkert ved Tisvildeleje Strand, har han bemærket, at der sommeren igennem meget tidligt om morgenen holder en stribe autocampere på parkeringspladsen. Det er en problematik, som Christian Friis første gang fortalte om i Frederiksborg Amts Avis i begyndelsen af juli med henvisning til, at autocamperne optager ekstra meget plads og desuden bruger p-pladsen og Naturrummet, som var det en campingplads.

Og sådan er det fortsat lige siden med uformindsket styrke, lyder det.

- I morges 7.30 holdt der ni styks, oplyser han til Frederiksborg Amts Avis.

- Kommunen har intet gjort for at forhindre overnatning, lyder det fra Christian Friis, der mener, at man burde sætte skilte op og eksempelvis anvise specifikke pladser til autocamperne på pladsen.

- Mange af Tisvildes borgere har bakket mig op og udtalt, at det var godt, at der nu skulle tages initiativ til, at pladsen skulle ophøre med at være gratis campingplads for autocamperne. Der er endnu ikke sat skilte op om forbud mod overnatning, så autocamperne breder sig fortsat på p-pladsen - nu også med grill, liggestole og afspærring med europaller, lyder det.

Ifølge et notat fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet om reglerne for autocampere, er der intet til hinder for at parkere med sin autocamper på en parkeringsplads - men man må ikke slå lejr:

»Hvis man indtager et område for en periode med et andet formål end blot at raste, fx ved at opholde sig på pladsen i en længere periode, slå lejr, have opslåede fortelte eller gøre lignende større indrettelser på parkeringsarealet, betragtes opholdet som campering og kan alene ske på en campingplads,« skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

Vil have sagen belyst
Udvalgsformanden for udvikling, by og land, Pernille Søndergaard (Nytgribskov), blev første gang præsenteret for problematikken i Tisvildeleje i begyndelsen af juli, hvor hun gjorde klart, at kommunen ville se på mulighederne for at gribe ind.

- Vi vil gerne se på, hvad vi kommunalt kan gøre i forhold til skiltning på stedet. Og så må man tage fat i politiet, hvis man mener, at nogen parkerer ulovligt på parkeringspladsen, sagde Pernille Søndergaard.

Siden har hun bedt forvaltningen belyse mulighederne for at handle kommunalt på sagen. Men først på et udvalgsmøde senere på måneden vil politikerne blive orienteret om mulighederne.

- Udfordringen er, at vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre inden for vejloven. Så jeg har bedt forvaltningen om at informere os som udvalg. Vi er nødt til at få belyst, hvad der er mulighed for inden for lovens rammer. Så politisk kan vi se på skilte og tidsbegrænsning, og det er så det, vi skal have belyst på et udvalgsmøde, og så må vi tage den derfra, siger hun.

Hun fortæller også, at administrationen har haft en dialog med politiet om henvendelsen i forhold til at være opmærksom på, om nogen tager ophold på parkeringspladsen.

Christian Friis mener, det er vigtigt, at Gribskov Kommune indfører skiltning i år, så brugerne af parkeringspladsen ved, hvad man må og hvad man ikke må.

- Ellers risikerer man, at det bliver stoppet ned i en skuffe. Man kunne gøre det samtidig med, at der skal evalueres på øvrige ting i Tisvildeleje her fra sommerens løb, siger han.

Uenighed
Det er ikke alle, der synes, at autocamperne på parkeringspladsen i Tisvildeleje er et problem. Det gælder blandt andre regionsrådspolitiker Per Roswall (V):

»Efter Christian Friis' mening er det voldsomt, når der holder 16 autocampere på en parkeringsplads, hvor der er plads til over 500 personbiler. Og personbiler det er, hvad disse autocampere er, da de er under 3500 kg total. Og selvfølgelig søger de ud mod vandet, hvor der jo er den bedste udsigt,« skriver han i et debatindlæg, vi tidligere har bragt i amtsavisen - ligesom han peger på, at det netop er de ikke-eksisterende skilte om forbud mod overnatning, der gør pladsen unik.

Synes du, at kommunen er der for dig?