Efter debat om badehotel: Udvalg skal se på samlet plan

<p>Der bør udarbejdes en helhedsplan for Dronningmølleområdet, hvor både lokalbefolkningen, politikere, foreninger og erhvervsliv er med i processen. Det var det forslag, som Trine Egetved (K) havde taget med til seneste byrådsmøde. Hendes forslag bunder i en frustration i lokalområdet i forbindelse med planerne om at opføre et badehotel tæt på det fredede område Rusland, forklarede hun.</p>