31. juli 2021
"Vi skal huske, at vi her har at gøre med en fuldkommen central rettighed, at man som patient kan se, hvem der har haft adgang til din og min elektroniske patientjournal," har sundhedsminister Magnus Heunicke sagt i en folketingsdebat. Modelfoto: Adobe Stock
"Vi skal huske, at vi her har at gøre med en fuldkommen central rettighed, at man som patient kan se, hvem der har haft adgang til din og min elektroniske patientjournal," har sundhedsminister Magnus Heunicke sagt i en folketingsdebat. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter brutalt lægedrab: Minister afviser lovændring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Efter brutalt lægedrab: Minister afviser lovændring
Gribskov - 07. april 2021 kl. 00:04
Af Anna Hjortsø

Sundhedsminister Magnus Heunicke afviser at ændre i sundhedsloven for at sløre sundhedspersonalets identitet i det såkaldte logsystem.

arrow Læs også: Regeringen er klar på navnebeskyttelse

- Det er ikke min plan at indkalde til forhandlinger om at ændre i sundhedsloven på den her baggrund, lød det fra ministeren under en forespørgselsdebat i Folketinget tidligere i år, hvor han blev spurgt til sløring af personalets identitet i logføringen.

Debatten om sundhedspersonalets sikkerhed opstod i kølvandet på drabet på Charlotte Asperud. Den 58-årige læge blev slået ihjel i sit eget hjem i Tisvildeleje i foråret 2019 af en tidligere patient, der blev dømt for drabet i år.

Under efterforskningen af drabet på Charlotte Asperud fandt politiet et print fra den drabsdømtes journal, hvor Charlotte Asperud og andre lægers navne var streget under. Og efter drabet er der netop varslet en ændring i bekendtgørelsen om journalføring, som træder i kraft 1. juli. Det vil give regioner og andre arbejdsgivere mulighed for at sløre sundhedspersonalets identitet.

Det vil dog stadig være muligt for patienten at se sundhedspersonens navn i logføringen, hvor det registreres, hvem der slår op i ens journal, laboratoriesvar eller medicinkort - med sundhedspersonens fulde navn, tidspunkt og handling, hvilket ministeren altså blev spurgt til under forespørgselsdebatten.

Men det giver ikke mening at sløre navnet ét sted, hvis du har navnet stående et andet sted, lyder det fra Emil Kjeldsmark Lemvig. Han arbejder som ergoterapeut i Region Hovedstadens psykiatri og har selv oplevet at blive truet af en tidligere patient. Han står sammen med en række medstillere bag et borgerforslag om navnebeskyttelse til alle offentligt ansatte - for at beskytte dem mod trusler, chikane og vold.

- At blive krænket i sit privatliv og lige pludselig skulle stå til ansvar for noget, der sker på ens arbejde, kan være virkelig invaliderende. Det kan ende med, at man bliver uarbejdsdygtig.

Han ønsker derfor, at det bliver muligt at kunne registrere sig med tjenestenummer frem for det fulde navn - i både journal- og logføring.

Sundhedsministeren har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men Sundhedsministeriet oplyser følgende i en mail:

- Det er en central rettighed i sundhedsvæsenet, at patienter har ret til at få at vide, hvem der har givet dem sundhedsfaglig behandling. Samtidig skal sundhedspersonalet trygt kunne udføre deres arbejde.

Kun i særlige tilfælde

Sundhedsministeriet oplyser i mailen, at man efter 1. juli, hvor det bliver muligt at sløre sundhedspersonens navn i journalen, fortsat som »altovervejende hovedregel« stadig vil kunne få oplyst det fulde navn på sundhedspersonen.

»Kun i helt særlige tilfælde vil behandlingsstedet kunne undlade at oplyse sundhedspersonens navn til patienten. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor patienten har truet den pågældende sundhedsperson på livet.«

Emil Kjeldsmark Lemvig mener, at udgangspunktet bør være omvendt.

- I bund og grund anfægter jeg, at skaden skal være sket. Vi har fået at vide mange gange, at det er arbejdsgiveren, der skal passe på os, og det er politiet, vi skal gå til, når skaden er sket - når jeg først er blevet truet, krænket og syg. Så har jeg fået ar på sjælen, siger han.

- Hvorfor ikke tage det før, så man for eksempel sikrer, at Charlotte Asperud ikke bliver slået ihjel, eller at patienter ikke kontakter os privat?

I den tidligere debat i Folketingssalen sagde Magnus Heunicke blandt andet:

- Vi skal huske, at vi her har at gøre med en fuldkommen central rettighed, at man som patient kan se, hvem der har haft adgang til din og min elektroniske patientjournal, og undtagelsen skal derfor nødvendigvis være snæver, for det er et meget vigtigt princip.

Et vanskeligt dilemma

Et princip, som ifølge ministeren både er vigtigt for den enkelte borger og for tilliden til sundhedsvæsnet.

- Det er en meget vigtig debat om et vanskeligt dilemma. Vi er nødt til at have begge hensyn vægtet her, og ændringen til juli er et fremskridt. Selvom vi ikke fjerner adgangen til sundhedspersoners navn fuldstændigt, er det min forventning, at ændringen i journalføringsbekendtgørelsen får en positiv betydning for personalets tryghed og sikkerhed.

Sundhedsministeriet oplyser endvidere per mail, at ministeriet er ved at afdække »om og i så fald hvordan der kan fastsættes regler, der giver mulighed for, at den dataansvarlige region i særlige tilfælde vil kunne undtage oplysninger vedrørende visse sundhedspersoner fra logvisningen.«

Emil Kjeldsmark Lemvigs forslag om navnebeskyttelse til offentligt ansatte, som kan underskrives på borgerforslag.dk, har i skrivende stund opnået knap 30.000 underskrifter. Hvis forslaget når 50.000 støtter, kan det blive fremsat i Folketinget.

arrow Lægedrab: Ny retssag på vej
08. marts 2021 kl. 16:35 Opdateret: kl. 16:27
arrow Lægedrabet: Drabsmand skal betale erstatning til døtre
27. februar 2021 kl. 17:28 Opdateret: kl. 20:30
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?