7. maj 2021
Charlotte Asperud, der var læge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, blev ifølge anklageskriftet slået i hovedet 19-20 gange med et koben eller et lignende gerningsvåben om natten til den 30. april 2019. Hun døde om aftenen på Rigshospitalet. Retssagen kører i øjeblikket ved Retten i Helsingør.
Charlotte Asperud, der var læge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, blev ifølge anklageskriftet slået i hovedet 19-20 gange med et koben eller et lignende gerningsvåben om natten til den 30. april 2019. Hun døde om aftenen på Rigshospitalet. Retssagen kører i øjeblikket ved Retten i Helsingør.
Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dræbt læges far i retten: Charlotte var utryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dræbt læges far i retten: Charlotte var utryg
Gribskov - 25. januar 2021 kl. 15:16
Af Anna Hjortsø

På anden dag i retten, hvor en 56-årig mand står tiltalt for drabet på læge Charlotte Asperud på Aspevej i Tisvildeleje i foråret 2019, vidnede Charlotte Asperuds far.

Inden faren skulle vidne i salen, blev den tiltalte mand ført ud i et tilstødende lokale, da faren ikke ønskede at vidne under hans tilstedeværelse.

Anklageren spurgte Charlotte Asperuds far, om der var noget, der bekymrede Charlotte ved, at hun boede på Aspevej i Tisvildeleje.

arrow Læs også: Efter brutalt lægedrab: Minister afviser lovændring

- Ja, det sidste halve år, svarede han.

- Hun fortalte mig, at hun på et tidspunkt så et menneske kigge ind ad hendes vinduer. Forud havde der i området været mange indbrud.

- Charlotte var utryg det sidste halve år, når hun kom hjem, og det var mørkt.

Efter familiesammenkomster kørte faren og hans kone, Charlottes Asperuds mor, hende ofte hjem, og efterhånden blev sådan, at han gik med hen til huset, og Charlotte Asperud tjekkede, om der var nogen, fortalte han.

- Det var en helt anderledes Charlotte, end vi ellers havde kendt.

Faren fortalte at han havde det tættest mulige forhold til sin datter.

- Vi var hinandens fortrolige.

Han beskriver hende blandt andet som en hjælpsom, rummelig, smilende, favnende, tolerant, beskeden og – særligt i arbejdssammenhæng – som en lyttende, rolig, professionel ildsjæl.

- Hun var afholdt og respekteret, sagde han med en stemme, der knækkede.

Sidst han så Charlotte Asperud havde hun været i Italien med sin datter, hvor han havde hentet hende på Vedbæk Station og kørt hende hjem. Det var omkring den 20. april 2019, hvor han også skulle med hen og kigge i huset, fortalte han.

- I skal vide, at Charlotte var verdens bedste menneske, sagde faren, inden han forlod vidneskranken.

Charlotte Asperud, der var læge på Nordsjællands Hospital i Hillerød, blev ifølge anklageskriftet slået i hovedet 19-20 gange med et koben eller et lignende gerningsvåben om natten til den 30. april 2019. Hun døde om aftenen på Rigshospitalet.

Retssagen kører i øjeblikket ved Retten i Helsingør, hvor en 56-årig mand står tiltalt for drabet.

Han erkender vold med døden til følge, men nægter sig skyldig i manddrab.

Anklagemyndigheden kræver forvaring til den tiltalte i sagen, hvor han også er tiltalt for en række andre forbrydelser.

Hør podcasten fra anden dag i retssagen her
arrow Lægedrab: Ny retssag på vej
08. marts 2021 kl. 16:35 Opdateret: kl. 16:27
arrow Lægedrabet: Drabsmand skal betale erstatning til døtre
27. februar 2021 kl. 17:28 Opdateret: kl. 20:30
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?