13. december 2017
Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbelt tillykke til Malene Schwartz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt tillykke til Malene Schwartz
Gribskov - 11. august 2017 kl. 04:01
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Malene Schwartz fejrede torsdag både fødselsdag og ny bog i sit barndoms Tisvildeleje - som netop er emnet for skuespillerens nye udgivelse.

- Det Tisvilde, jeg fortæller om, findes ikke mere. Bogen er en kærlighedserklæring til et lille samfund med stor indbygget kærlighed.

Sådan sagde skuespiller Malene Schwartz, da hun for en udvalgt skare af private venner og hjælpere med bogen præsenterede »Mit Tisvilde - barndomserindringer«. Det foregik en perfekt sommerdag på grønne plæner under bugnende frugttræer, blå himmel og hvide duge på bordene.

»Min første erindring fra Tisvilde er fra 1940. Jeg var fire år gammel, da jeg kom hertil med min mor og far, og jeg kan stadig huske, at jeg syntes, at her var så stille, jeg fik helt ondt i ørerne«, indleder Malene Schwartz bogen. På spørgsmålet, om stilheden i Tisvilde stadig er den samme, sagde en veloplagt Malene Schwartz:

- Nej, dengang var stilheden nærmest et chok for et barn, der kom fra Frederiksberg. Tisvildeleje har forandret sig, men det ville da også være mærkeligt andet.

Skuespilleren befinder sig imidlertid stadig godt i badebyen, hvor hun i sin barndom tilbragte somrene med familien i et lyserødt sommerhus i Lundene. Huset var centrum for områdets kunstnere og Kulturradikale - Malene Schwartz' far kom fra Skagen, hvor han havde lært at male af Michael Ancher - og arbejdede i øvrigt som redaktør på Politiken. Senere blev det et hus i selve fiskerlejet, som hun havde med sin nu afdøde ægtefælle, redaktør Paul Hammerich. I dag har hun sommerbolig tæt på barndommens hus.

Edderflot
Udgivelsen af bogen blev fejret i de sommerromatiske omgivelser ved en reception på Pensionatet Kildegaard midt i Tisvilde.

Malene Schwartz fortæller i erindringsbogen om fiskerne i Lejet, om malerne især og hun fortæller om høj og lav i datidens Tisvilde. Om Købmanden og den »edderflotte livredder« Kaj Walther, som hun og andre unge piger håbede at få et glimt af, »når han gik rundt og reddede liv eller underviste i svømning« - og mange mange flere. Også om Hans Bendix og malere som Julius Paulsen, William Scharff og Haagen-Müller.

Med til at fejre bogen var barndomsveninden Lone, som bogen er tilegnet, og som har en stor plads i den.

- Hun husker det, som jeg har glemt, lød det fra Malene Schwartz, der kaldte »Mit Tisvilde« for en anden slags erindringsbog, blandt andet om de originaler, der befolkede byen.

Til hjælp for hukommelsen har Malene Schwartz også benyttet sig af blandt andre Christian Friis, der er formand for Vejby-Tibirke selskabet. Han er lokal og har en hukommelse, der rækker langt tilbage, og selskabet har stillet sine mange malerier til rådighed til gengivelse i bogen.

Både forfatteren og Christian Friis efterlyser en anerkendelse af den store gruppe af kunstnere, der har malet i og omkring Tisvilde - på linje med Skagensmalerne.

Bogen er rigt forsynet med billeder især af malerne i Lundene, men også af for eksempel Verdens Ende, den store p-plads ved stranden. I Malene Schwartz barndom kostede det en krone på hverdage og to om søndagen at parkere her.

»Mit Tisvilde, barndomserindringer« er udgivet på forlaget Gyldendal og blevet til i samarbejde med journalist Cathrine Errboe.

Forlaget har tidligere med samme duo af Malene Schwartz og Cathrine Errboe udgivet biografien »Malene« og bogen »Alba«, som handler om forfatteren Alba Schwartz, Malene Schwartz farmor.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk