8. december 2019
Kvaliteten i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde er ikke i top i alle sager, lyder det fra forvaltningen. Nu skal der strammes op. Foto: Allan Nørregaard.
Kvaliteten i sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde er ikke i top i alle sager, lyder det fra forvaltningen. Nu skal der strammes op. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er sket fejl i flere børnesager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er sket fejl i flere børnesager
Gribskov - 25. november 2019 kl. 04:10
Af Camilla Nissen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidsfrister overskrides og afgørelserne lever ikke altid op til det forventede faglige niveau. Det er status for sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde, hvor der altså sker fejl i nogle sager. Det skriver administrationen selv til politikerne i udvalget for Børn, Idræt og Familie.

- Kvaliteten af sagsbehandlingen er ikke i øjeblikket i alle sager på det niveau, den bør være. Det betyder, at sagsbehandlingsfrister overskrides i nogle sager, at principper for god forvaltningsskik ikke altid efterleves samt at de afgørelser, der træffes, ikke altid lever op til det forventede faglige niveau, står der blandt andet i en orientering, hvor administrationen samtidig gør opmærksom på, at man er i gang med at rette op på området og arbejder på at »højne både den faglige og økonomiske styring.«

Hvor mange sager, der er sket fejl i, kan velfærdsdirektør Mikkel Damgaards ikke sige.

- Der kan blandt andet ske fejl ved, at vi ikke overholder tidsfristerne. Det er komplekse sager og kompleks lovgivning på det her område. Når vi er tydelige over for udvalget, er det fordi, vi har pligt til at gøre politikerne opmærksomme på kvaliteten af sagsbehandlingen. Vi skriver tingene, som de er, og hvordan vi kommer videre med det. Det er en generel betragtning, vi beskriver for udvalget, siger han.

Mikkel Damgaards understreger, at kommunen lykkes med mange af sagerne.

- Vi har store ambitioner om at sikre en god sagsbehandling. Vi skal også have en god kommunikation med familierne, også når det er svært og i sager, hvor afgørelserne går dem i mod. De skal have tillid til, at vi hjælper dem. Der har vi høje ambitioner, og det kan vi lykkes endnu bedre med, siger han.

Det er ikke altid, familierne får det tilbud, de ønsker - og her er det vigtigt, sagsbehandlerne viser dem en vej.

- Vi vil gerne være gode til at vise en vej ud sammen med familien. Der er en tendens til, at flere børn får diagnoser, og det skaber et pres ind på området. Så der er flere borgere, vi skal samarbejde med og hjælpe til at finde ud af, om det kan klares i almenområdet, eller de skal have et specialtilbud. Det skal vi arbejde med på en konstruktiv måde, siger han.

Der skal altså ske forandringer på området - blandt andet ved hjælp af den såkaldte Gribskovmodel, siger Mikkel Damgaards. Den skal styrke det forebyggende arbejde, blandt andet med socialrådgivere på skolerne.

- Der kan sættes ind tidligt i barnets liv og tidligt i problemudviklingen, så færre børn, unge og familier får brug for hjælp og støtte udenfor almenområdets og lokalsamfundets rammer, skriver forvaltningen til børneudvalget.

Skal være skarpe
Udvalgformand Natasha Stenbo Enetoft fortæller, at administrationens beskrivelse af sagsbehandlingen matcher de henvendelser og klager, hun og kommunen har fået.

- Det svarer til det, vi oplever, i forhold til de henvendelser, vi får. Og det er ikke opmuntrende læsning i dagsordenen. Det skal der ryddes op i. Den del har administrationen et skarpt øje på, siger udvalgsformanden.

- Vi er opmærksom på servicerammen og følger lovgivningen på de tilbud, vi giver. Det er vores sagsbehandleres største mål. De er ikke ude på at genere nogen. Men vi har sager, hvor det ender galt, og hvor kommunikationen og kemien er forkert, siger Natasha Stenbo Enetoft.

Hun peger på, at det er svært at undgå fejl, når der sidder mennesker på begge sider af bordet.

- Men vi ønsker selvfølgelig at hjælpe folk. Noget, vi kan være rigtig skarpe på, er kommunikationen. Vi skal være knivskarpe og imødekommende og empatiske over for borgerne. For det koster ikke noget, siger hun,

Politisk ønsker udvalget at følge området tæt.

- Vi kan fra politisk hold udstikke de rammer, der skal være. Vi tager det dybt alvorligt og følger det tæt. Jeg ved, at hele udvalget er dybt interesseret i, at borgerne får den bedste service, siger hun.

grafik køb billede