26. oktober 2021
. SF vil ikke deltage i koret af de mange kokke med de mange konkrete administrative løsninger på ældre- og plejeområdet, lyder det i dette indlæg. Modelfoto: Adobe Stock
. SF vil ikke deltage i koret af de mange kokke med de mange konkrete administrative løsninger på ældre- og plejeområdet, lyder det i dette indlæg. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi sparker opad - ikke nedad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi sparker opad - ikke nedad
Gribskov - 25. august 2021 kl. 17:55
Af Jens Rane Holck Tisvilde bygade 38 3220 Tisvildeleje og Kirsten Rolfsager Allikevej 10, 3120 Dronningmølle kandidater for SF Gribskov til KV21

Debatten i kølvandet på de manglende vikarer på plejecentrene i sommerferien overser, at man har sparet voldsomt på området siden 2019.

SF vil ikke deltage i koret af de mange kokke med de mange konkrete administrative løsninger på ældre- og plejeområdet. De ansatte må blive helt svedte ved tanken. I SF Gribskov synes vi, man skal opføre sig ordentligt.

arrow Læs også: Debat: Ældreområdet har været en lang lappeløsning

Når vi taler om ældre og syge mennesker og mennesker med handikap, må vi først og fremmest konstatere, at vi alle før eller siden kommer til det sted i livet eller kunne komme til det sted. Så indlevelse og værdighed er centralt.

Ingen ville selv ønske sig nye ansigter ind og ud ad døren ustandseligt. Ingen ønsker at skulle kæmpe for den hjælp, man faktisk er berettiget til. Endsige blive snydt for den. Oven i selve problemet.

Vi tror faktisk, alle er enige om dette, men det bliver jo op til de professionelle at læse og forstå de mennesker, de arbejder med at hjælpe. Kommunens politiske udvalg desangående skal i hvert fald ikke blande sig.

Når en af disse professionelle, nemlig lederen for en af vores private leverandører af pleje, Milad Shams, så kritiserer de politiske tiltag for ikke at løse problemerne, så må politikere altså lære at finde sig i kritikken.

Og selvfølgelig ikke bede kommunaldirektøren om at give dem mundkurv på, som det fremgår af en mail fra UBL-formanden som Netavisengribskov.dk offentliggjorde den 9. august 2021. Det sender et ubehageligt signal om at det nuværende politiske flertal synes, de selv er mere vigtige end opgaven med at administrere kommunens fælleskasse. Det er uklædeligt og magtsygt.

Og det retter ubodelig skade på den tillidskultur, vi gerne skulle have i vores kommune.

Lokallisten Nyt Gribskov er begyndt at handle som et magtparti efter kun en periode med borgmesterposten. Hvorfor er det UBL-formanden, Pernille Søndergård, som skriver til kommunaldirektøren om Dansk omsorgspleje?

Men kære borgmesterparti. Det kan godt være, der ikke er penge nok. Så må vi sige det ærligt. Men vi har ikke råd til at handle uanstændigt. Det bliver umuligt at lede kommunens ansatte og underleverandører, hvis de frygter at ytre sig. Vi har ikke Berufverbot. Her i kommunen sparker vi opad, ikke nedad.

Hvis Milad Shams ikke må fortælle kommunen, hvor skoen trykker, så må han altid komme til os i SF. Og vi fører gerne ordet på vegne af andre undertrykte. Det kalder vi solidaritet.

arrow Mangel på plejepersonale: Nu vil kommunen undersøge dette
24. august 2021 kl. 21:05 Opdateret: kl. 15:41
arrow Debat: Ældreområdet er komplekst
02. august 2021 kl. 20:01 Opdateret: kl. 14:07
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?