29. juli 2021
Tidligere på ugen kunne kommunen oplyse, at hjemmeplejen var udfordret på bemandingen hen over sommeren, hvilket kan medføre aflysninger af bl.a. rengøring. Modelfoto: Colourbox
Tidligere på ugen kunne kommunen oplyse, at hjemmeplejen var udfordret på bemandingen hen over sommeren, hvilket kan medføre aflysninger af bl.a. rengøring. Modelfoto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal tænke nyt - også på ældreområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal tænke nyt - også på ældreområdet
Gribskov - 22. juli 2021 kl. 04:55
Af Pia Foght (S), Pernille Kromann Sams (Nyt Gribskov), Jonna Præst (Nyt Gribskov), Morten Klitgaard (Nytgribskov), medlemmer af byrådet og udvalget 'Ældre, social og sundhed'

Vi kan konstatere, at vi også i Gribskov i hjemmeplejen er ramt af mangel på vikarer og afløsere her over sommerperioden. Det er naturligvis ikke optimalt, at vi som kommune må udsætte ikke akutte opgaver som rengøring etc. grundet mangel på afløsere.

arrow Læs også: Mangel på hjemmehjælpere: Nu gør kommunen dette

I ældreplejen har alle kommuner/hele branchen i høj grad afløst ved hjælp af aftaler med vikarbureauer, dette marked for vikarbureauer er opstået, da man som medarbejder i højere grad som vikar selv kan bestemme sine vagter og arbejdstid.

Desværre betyder anvendelsen af vikarbureauer også, at man som kommune/branche er afhængig af en tredje part i forhold til eksempelvis sin ferieafløsning.

I år er ekstraordinær, da rigtig mange, der normalt arbejder for vikarbureauerne, har fået job som poder etc.

I Nyt Gribskov og Socialdemokratiet vil vi gerne, at vi ser lidt længere frem og således undgår en lignende situation.

Derfor er det også vigtigt for os, at vi i fagudvalget Ældre, Social og Sundhed nu får analyseret og set på muligheden for, at vi i Gribskov Kommune får oprettet et internt vikarbureau for social- og sundhedshjælpere samt -assistenter og sygeplejersker.

Dette ville give os en fleksibilitet i forhold til inddækning af vagter, og det vil give de medarbejdere, der gerne arbejder i Gribskov, men helst vil gøre det som vikar, en mulighed for en fast tilknytning til Gribskov.

I Hillerød har man HilVik, som netop er et internt vikarbureau. Lad os sammen udforske dette, og lad os se, om vi ikke i Gribskov skulle gå samme vej.

Rekrutteringsudfordringen er dog ikke alene gjort med overståede tiltag, derfor er det også glædeligt, at vi Ældre social og sundhed før sommerferien har sat en proces i gang om en øget rekruttering af elever til området.

Vi ønsker, at medarbejdernes forslag til løsninger samt andre innovative organiserings- og strukturmuligheder undersøges.

Det vigtige er, at vi sikrer vores ældre medborgere det serviceniveau, der er politisk vedtaget, og at vi samtidig passer godt på vores fastansatte medarbejdere og skaber mulighed for, at de kan holde fri, når de ønsker det etc.

arrow Flere ufaglærte i ældreplejen: - Det er udfordrende
27. juli 2021 kl. 21:01 Opdateret: kl. 16:06
arrow Debat: Vi skal turde tage fat om nældens rod
22. juli 2021 kl. 11:20 Opdateret: kl. 11:14
arrow Sygeplejebesøg aflyst ved en fejl: - Vi skal beklage meget
20. juli 2021 kl. 20:37 Opdateret: kl. 15:51
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?