7. marts 2021
"Vi behøver da ikke vente på at falde for fristen. Det er vores eget drikkevand og det bør være vores egen beslutning at passe på det," skriver SF-politikerne. Modelfoto: Adobe Stock
"Vi behøver da ikke vente på at falde for fristen. Det er vores eget drikkevand og det bør være vores egen beslutning at passe på det," skriver SF-politikerne. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Vi skal passe bedre på drikkevandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Vi skal passe bedre på drikkevandet
Gribskov - 17. februar 2021 kl. 19:08
Af Peter Westermann, regionsrådsmedlem for SF i Region Hovedstaden & Jens Rane Holck, kandidat til kommunalbestyrelsen for SF i Gribskov

Vores vigtigste naturressource er vores rene grundvand, som vi bruger til drikkevand uden kemisk rensning. Det skal vi kunne blive ved med. Lad os derfor få noget debat og handling her i vores kommune.

arrow Læs også: Debat: Venstre ved du hvor du har - eller hvad?

Vi har fået pålagt af miljøministeren at forbyde brug af pesticider i områder nær drikkevandsboringer inden 2022. Ellers vil der blive indført et statsligt forbud i disse såkaldte boringsnære beskyttelsesområder.

Det ligger der i en aftale fra januar sidste år (lovfæstet i juni). Her i Gribskov kommune drejer det sig om områder med vandboringer ved: Blistrup, Bregnerød, Dronningemølle, Esbønderup, Esrum, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Skærød/Ramløse, Smidstrup, Tibirke og Tisvilde.

Alle disse steder vil SF Gribskov gerne hurtigst muligt sørge for at stoppe pesticidforurening. Og vi kan da bare gøre det selv. Vi behøver da ikke vente på at falde for fristen. Det er vores eget drikkevand og det bør være vores egen beslutning at passe på det.

Andre steder i landet debatterer man ivrigt om det er landbruget eller de private haver, der er de værste syndere. Visse initiativer er startet som læner sig op ad Danmarks Naturfredningsforening (DN). Dels kan man som haveejer tilmelde sig mærkningsordningen Giftfri Have. Dels har udvalget for Udvikling, by og land (UBL) i dette efterår meldt Gribskov ind i DNs kampagne ved at gøre os til Giftfri kommune. Så vi bruger ikke gift på kommunens arealer. Kæmpestor ros til alle der gjorde det muligt.

Nu skal vi først sætte fokus på at haveejere og erhvervsliv lige præcis ved vandboringerne i de områder som er oplistet ovenfor, ikke sprøjter. Det kan vi lige så godt tage fat på næste UBL-udvalgsmøde. Hvor langt er vi fra målet? Lad os komme i gang.

Men det er ikke nok. Regionen har ansvaret for at rense forureninger af vores drikkevand. Vi havde selv en sag i Smidstrup, og det ser rigtig skidt ud i Frederikssund. Region Hovedstaden skal teste mere efter pesticider, fordi det viser sig, at vi er hårdere ramt, end man før antog. Det er nemlig ikke kun i landbrugsområder, vi finder pesticider i grundvandet: Villa- og kolonihaver har også stået for en betragtelig forurening. SF har allerede sørget for at stoppe brugen af sprøjtegifte på regionens egne arealer. I Folketinget presser SF på for et forbud mod salg af sprøjtegift til private. Nu sker der endelig noget på området kommunalt, regionalt og nationalt. SF arbejder alle steder for, at det skal gå hurtigere.

Lad os nu få handlet på miljøet i Gribskov og i regionen!

arrow Debat: Klar til at ryge under bussen
18. februar 2021 kl. 15:18 Opdateret: kl. 12:26
arrow Debat: Bør tage udgangspunkt i budgettet
17. februar 2021 kl. 20:35 Opdateret: kl. 12:29
arrow Debat: Ønske om færre boliger
16. februar 2021 kl. 14:25 Opdateret: kl. 12:29
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?