Jeg blev noget overrasket over at læse et debatindlæg fra Ugeposten og som blev gentaget i Frederiksborg Amtsavis. Det var byrådsmedlem Natasha Stenbo Enetoft (V), som spurgte hvorfor justitsminister Nick Hækkerup (S) besøgte Ramløse Skole i denne coronatid?
I sit indlæg udtrykker byrådsmedlemmet, at besøget er ude af proportioner, formentligt fordi det efter hendes opfattelse strider mod restriktionerne i samfundet. Jeg synes det er flot, at vores justitsminister også oplever, hvad der sker i den virkelige verden. Nick Hækkerup er også valgt i Hillerød-kredsen som også omfatter Gribskov. Derfor er det helt naturligt, at han interesserer sig for, hvad der foregår i Gribskov. På samme måde som han har medvirket til, at vi nu i Gribskov får en nærpolitistation. Det lyder også hult, når vi samtidig oplever at Venstres formand kritiserer regeringen for ikke at være til stede ude i den virkelige verden. Når regeringen så er til stede derude, som justitsminister Nick Hækkerup er, så er det ude af proportioner ifølge Venstre lokalt - eller hvad mener V?
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her