27. oktober 2020
"Der er IKKE kommunalt besluttet forbedrede normeringer til næste år. Tværtimod skal dagtilbuddene finde en besparelse på 1.2 mio kr. Det er endnu ikke besluttet, hvordan disse midler skal findes," skriver Trine Egetved i sit debatindlæg. Modelfoto: Adobe Stock
"Der er IKKE kommunalt besluttet forbedrede normeringer til næste år. Tværtimod skal dagtilbuddene finde en besparelse på 1.2 mio kr. Det er endnu ikke besluttet, hvordan disse midler skal findes," skriver Trine Egetved i sit debatindlæg. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Taksten stiger, men kommer der flere penge til børnene?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Taksten stiger, men kommer der flere penge til børnene?
Gribskov - 12. oktober 2020 kl. 20:36
Af Trine Egetved, Det Konservative Folkeparti i Gribskov

Når flere byrådsmedlemmer, fra blandt andet Nytgribskov, i læserindlæg i aviser og på nettet fortæller, at der er flere penge til børnene i dagtilbud næste år, som følge af, at taksten stiger, så er det så uordentligt, som noget kan være. Det er at stikke blår i øjnene på børnefamilierne.

Der er IKKE kommunalt besluttet forbedrede normeringer til næste år. Tværtimod skal dagtilbuddene finde en besparelse på 1.2 mio kr. Det er endnu ikke besluttet, hvordan disse midler skal findes.

Der er kommet penge fra regeringen til lidt bedre normeringer. En langsom indfasning frem mod de ønskede minimumsnormeringer, som Christiansborg har besluttet. Men de midler påvirker ikke takstberegningen, da det klart fremgår fra regeringen at »midlerne fra puljen til pædagogisk personale må ikke indgå i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af henholdsvis kommuners tilskud til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt forældres egenbetaling«.

Derfor bliver jeg nødt til at korrigere de politikere, som skaber en falsk virkelighed for børnefamilierne. Den stigning, der er i tildeling, handler alene om pristalsregulering, lønregulering mv. Og så er der sket en teknisk regulering, da administrationen mener, der er betalt for lidt de foregående år. At der simpelthen har været regnet forkert og dermed opkrævet for lidt i forældrebetaling. Så der kommer ikke flere penge til området, som nogen ynder at fortælle, men budgettet tilpasses det reelle forbrug - hvis altså administrationens beregninger passer.

Så kære forældre, I kommer ikke til at få bedre normeringer i dagtilbud pga. kommunale prioriteringer, selvom I betaler mere. Desværre.

Tværtimod kan I se frem til en besparelse på dagtilbudsområdet på 1,2 mio kr.

Men heldigvis kommer der lidt midler fra staten, som forbedrer normeringen. Og det er dejligt. Men det bør ingen betydning have på taksten, da de ekstra midler som sagt ikke må påvirke forældrebetalingen.

Det Konservative Folkeparti har anmodet om at få en sag på dagsordenen til næste udvalgsmøde, hvor ovenstående drøftes i udvalget.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?