25. september 2021
- I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en kommune der sætter tæring efter næring. Det er faktisk ok at spare lidt op til de ting, man gerne vil sætte i gang, skriver Trine Egetved (K) i sit debatindlæg.
- I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en kommune der sætter tæring efter næring. Det er faktisk ok at spare lidt op til de ting, man gerne vil sætte i gang, skriver Trine Egetved (K) i sit debatindlæg.
Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Tæring efter næring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Tæring efter næring
Gribskov - 27. august 2021 kl. 10:38
Af Trine Egetved, Spidskandidat, Det Konservative Folkeparti

Kære Søren Franklin Recinella. Mange tak for dine kommentarer i Ugeposten.

Det glæder mig, at du fortsat følger med i lokalpolitik i Gribskov, selvom du er flyttet til København og ikke længere er leder af Nyt Gribskovs søsterparti ved sidste valg - nemlig Ungt Gribskov. Interessen er jo nok heller ikke blevet formindsket, når din søster stiller op for Borgmesterens lokalliste.

Det er fuldstændig korrekt, at Det Konservative Folkeparti stemte for, at der kunne søges om lånet i starten af Coronakrisen. Det var en usikker tid og alle muligheder skulle stå åbne.

Vi er et ansvarligt parti og kommunen skulle sikres muligheder for at komme ordentligt igennem krisen. Jeg var ikke begejstret ved tanken om at søge om lån til at styrke kassebeholdningen, men vi valgte at søge, da der ikke skulle deponeres.

Fordi man søger om et lån, så behøver man jo ikke optage det næsten 9 måneder senere, mens man samtidig går ud og smykker sig med at kassebeholdningen er stigende. Og det var der, vi sagde "var det så nødvendigt at optage lånet"?

Hvis vi havde klaret os så fint gennem krisen, som din gode ven borgmesteren og hans lokalliste forsøger at bilde os ind, hvorfor så lave den endelige optagelse af lånet?

Og hvad er der så gjort i mellemtiden for at få styr på økonomien? Der er sparet på kernevelfærd, skoler og ældrepleje.

I sidste status for 2021 var det nødvendigt at overføre udskudte anlægsmidler for at få driftsbudgettet i balance. Læser man kommunens driftsbudget er der reelt et underskud på ca. 12-14 mio. Hvorfor bruge anlægsmidler på driften?

Mon ikke det handler om at den lokalliste, som din familie er knyttet så tæt til, smykker sig med lånte fjer. I forsøger at fortælle en historie om, at nu er der styr på økonomien, kassebeholdningen stiger, når virkeligheden er, at der er rigtig mange anlægsprojekter, som er udskudt, hvor regningen først kommer lige efter valget, der er optaget rigtig mange lån (faktisk er den samlede låneportefølje i omegnen af 800 mio. kr.) og kassebeholdningen derfor ser ok ud - også pga. optagede lån.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en kommune der sætter tæring efter næring. Det er faktisk ok at spare lidt op til de ting, man gerne vil sætte i gang. Man behøver ikke optage lån og gældsætte skatteborgerne, hver eneste gang der viser sig en lånemulighed. Og slet ikke mens man fortæller vælgerne, at økonomien har det meget bedre, og der er penge i kassen.

Vi i Det konservative Folkeparti glæder vi os meget til at se oplægget fra borgmesteren for budget 2022 og overslagsårene. Konservative mener fortsat, at pengene ligger bedst i borgernes lommer og de penge, der betales i skat, skal bruges ordentligt og med omtanke. Det arbejder vi for hver eneste dag.

Og Søren - når nu du taler politisk troværdighed, så synes jeg, du skulle gå ind og se på jeres egne løfter fra sidste valg først. Nyt Gribskov lovede at bevare skolen på Rostgårdsvej, I lovede bedre økonomi til skolerne, bedre ældrepleje, borgerinddragelse osv.

Intet er blevet til virkelighed. At borgmesteren så nu forsøger med en fortælling om, at kassebeholdningen er stigende, efter der er optaget lån til netop at styrke kassen, er langt over grænsen for ordentlighed.

Stemmer du til kommunalvalget i år?