9. august 2020
Formanden for ældre, social og sundhedsudvalget havde det dårligt med at vedtage rengøring hver 3. uge ved sidste budget, skriver hun i sit debatindlæg. Modelfoto
Formanden for ældre, social og sundhedsudvalget havde det dårligt med at vedtage rengøring hver 3. uge ved sidste budget, skriver hun i sit debatindlæg. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Svar på flere indlæg om rengøring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Svar på flere indlæg om rengøring
Gribskov - 09. juli 2020 kl. 16:42
Af Birgit Roswall (V) byrådsmedlem, formand for ældre-, social- og sundhedsudvalget
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi har i Danmark og hele verden oplevet, at hygiejne, afspritning og rengøring samt afstand er blevet væsentlige parametre for at undgå sygdom - ikke kun mod Covid 19, og det skal vi selvfølgelig blive ved at have fokus på.

Det tror jeg, vi alle kan blive enige om, og jeg tror også, at vi alle i Gribskov Byråd kan blive enige om, at vi gerne så, at vi kunne tilbyde bedre service til vores borgere, herunder oftere rengøring end det vi tilbyder nu med rengøring hver 3. uge, som jeg personligt havde det meget dårligt med, at vi var nødt til at vedtage i forbindelse med sidste budgetvedtagelse for at budgettet kunne holde sig inden for serviceloftet.

Der er intet, der tyder på, at vi får lov til at bruge flere penge de kommende år til drift - uanset om vi skal have fokus på hygiejne (rengøring), og der er p.t. intet tegn på, at hjemtagelsen af syge-og hjemmeplejen gør, at vi får råd til at øge servicen - vi har nærmere set det modsatte, vi bruger flere penge og dermed i stedet risikerer, at skulle igennem endnu en sparerunde.

Desværre ser jeg ikke for mig, at vi i forbindelse med vores budgetbehandlinger kan finde midler til at løfte vores velfærdsydelser, hvor gerne vi end vil, da vi som bekendt har et loft for vores driftsudgifter.

Det eneste, som kan hjælpe os er - som jeg ser det - at regeringen får lavet den længe ventede sundhedsreform og at den giver kommunerne penge til at dække de udgifter, vi har til borgere, der kommer hurtigere og hurtigere hjem fra hospital, og at der samtidig tages højde for, at udgifterne hertil ikke betyder, at vi bryder serviceloftet.

Hvis vi skal være realistiske og troværdige, synes jeg, vi skylder hinanden ikke at begynde en overbudspolitik på velfærd, men i stedet bruge kræfterne på at finde gode løsninger og undersøge, om noget kan gøres på andre måder, herunder også tænke mere brug af ny teknologi.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?