26. juli 2021
"Vi ved nu, at vi som kommune ligger pænt under gennemsnittet i regionen for, hvad vi bruger af penge til eleverne i almenundervisningen i Folkeskolen. Det skal der laves om på," skriver Allan Nielsen (S) i sit debatindlæg. Modelfoto: Adobe Stock
"Vi ved nu, at vi som kommune ligger pænt under gennemsnittet i regionen for, hvad vi bruger af penge til eleverne i almenundervisningen i Folkeskolen. Det skal der laves om på," skriver Allan Nielsen (S) i sit debatindlæg. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skinger retorik fra Konservative

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skinger retorik fra Konservative
Gribskov - 19. juni 2021 kl. 15:13
Af Allan Nielsen, byrådsmedlem (S) og kandidat ved KV-21

Svar til Trine Egetveds indlæg: Ja, hvor skal pengene komme fra?

arrow Læs også: Debat: Ja socialdemokrater - hvor skal pengene komme fra?

Trine Egetved spørger, hvor Socialdemokratiet har været de sidste 4 år? Vi har fulgt vores plan.

I Socialdemokratiet har vi i denne byrådsperiode vedvarende arbejdet for at tilføre flere penge til almenområdet. Børn skal kunne læse og skrive, når de går ud af Folkeskolen.

Vi har med dialog og samarbejde med de andre partier fået gennemført og vedtaget en ny børne- ungepolitik, en klasse- elevtalsbaseret tildelingsmodel, haft fokus på de svageste børn med forebyggelse som mål.

Derfor foreslog Socialdemokratiet også at opgøre resurseforbrug pr. elev i almenundervisningen og i specialundervisningen. Et forslag, som de øvrige partier i udvalget støttede.

Vi ved nu, at vi som kommune ligger pænt under gennemsnittet i regionen for, hvad vi bruger af penge til eleverne i almenundervisningen i Folkeskolen.

Det skal der laves om på. Som kommune skal vi ligge på regionsgennemsnittet.

Vi er nu nået så langt, at vi har tallene i orden for at kunne kigge fremad og løfte almenområdet, som vil være en styrkelse af vores 6 folkeskoler.

Derfor skal vi kigge den måde, som vi organiserer hele specialområdet på, og ligeledes kigge på pengeforbruget på såvel vores interne specialtilbud som vores eksterne specialtilbud.

Vi skal kigge på Co-teaching som en mulighed, vi skal have flere to-lærertimer i stedet for at ekskludere elever, og så skal vi kigge på de mindste afdelingers funktioner i forbindelse med evalueringen af resursetildelingsmodellen i foråret 2023.

Alt dette med inddragelse af medarbejdere, forældre og børn og ikke mindst også de faglige organisationer.

Så hvor har Socialdemokratiet været, Liste C? Vi har ikke stillet os uden for og været bekymrede og gyst. Vores bekymringer har vi taget med ind i det politiske arbejde for borgerne i Gribskov Kommune.

Vi har taget ansvar i en ordentlig tone: Et ord er et ord og en aftale er en aftale. Vi har arbejdet for den socialdemokratiske sag i konstitueringerne og været med i alle budgetforlig. Det er præcis her, at vi har været med vores tre mandater.

Tak for ordet!

arrow Debat: Hvor skal pengene komme fra?
04. juni 2021 kl. 06:50 Opdateret: kl. 21:58
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022