25. september 2021
Er det meningen, at lokalplanen for Den Gamle by skal laves helt om, spørger skribenterne bag debatindlægget. Læs udvalgsformandens svar længere nede. Foto: Lars Christiansen
Er det meningen, at lokalplanen for Den Gamle by skal laves helt om, spørger skribenterne bag debatindlægget. Læs udvalgsformandens svar længere nede. Foto: Lars Christiansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Skal lokalplanen laves helt om?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Skal lokalplanen laves helt om?
Gribskov - 26. august 2021 kl. 14:30
Af Helle Friis og Roland Schultz, Strandvej 10, 3250 Gilleleje

Som flere kommunalpolitikere har påpeget, så ændrer den nye Kommuneplan 2021-33 ikke på den Bevarende Lokalplan Det gamle Gilleleje. Kommuneplanen ændrer heller ikke på, at kommunen ikke har rettet sig efter Planklagenævnets afgørelse af 13. april 2018 om Bistro 3.

Kort sagsforløb:
- 11.1.2017: Ansøgning om etablering af restaurant på Havnevej 3 med udeservering.

- 16.1.2017: Partshøring, hvor vi bl.a. fremfører, at restauranten er i strid med hovedsigtet i lokalplan 15.31, som har til formål at beskytte og bevare det særlige bymiljø i det gamle Gilleleje, og en restaurant til 72 er ikke en mindre restaurant.

- 4.4.2017 gives der på baggrund af ansøgning tilladelse til etablering af restaurant: 40 spisende i restauranten, 32 gæster i udeservering, etablering af 6 p-pladser - heraf en handicap, affaldscontainere skal stå bagved huset, at restauranten ikke bryder med boligområdets udformning, at restauranten ikke medfører ulempe for de omboende. At restauranten er udformet som vist på ansøgningen.

- 9.2.2017 klager vi til Planklagenævnet over Kommunens afgørelse.

- 13.4.2018 ophæver Planklagenævnet Gribskov Kommunes dispensation for lokalplan til etablering af restaurant med udeservering. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder.

Den 14. maj 2019 - mere end 1 år efter Planklagenævnets afgørelse om at Bistro 3 var ulovlig, indledes ny dispensationssag til Bistro 3, hvor der igen søges om 32 udendørspladser og 40 indendørspladser. Kommunen skriver, at der ifølge loven kan gives dispensation i op til 3 år.

I dag, 4 år og 5 måneder efter Bistro 3 byggetilladelse, har Bistroen tilsidesat sin egen ansøgning og Gribskov kommunes tilladelse:

Restauranten bryder med boligområdets udformning og medfører ulempe for de omkringboende.

Debatindlægget fortsætter under boksen

Der er 20 borde udenfor med i alt 80 udendørspladser. Affaldscontainerne står op af naboskel. Ingen p- og handicappladser. Stor larmende kølecontainer bagved huset. Udendørs musikarrangementer, hvor hele arealet mod Havnevej er indhegnet af plastikreklamer. Samt kæmpe parasoller.

Bistro 3 er tilsyneladende helt ligeglade med ejernes egen ansøgning og Gribskov Kommunes dispensation. Er det meningen, at lokalplanen for Den Gamle by skal laves helt om?

Vi er ganske uforstående over, at Gribskov Kommune ikke overholder loven. Planklagenævnet ophævede Gribskov kommunes tilladelse til Bistro 3 den 13.4.2018. Kommunen henviser i 2019 til, at det er tilladt, at dispensere i 3 år. Der er nu gået 3 år og 3 måneder. Vi mener at, Gribskov Kommune har sat de demokratiske og retslige instanser ud af spil, når kommunen ikke retter sig efter en overordnet instans afgørelse.

Vil kommunen fortsat være ligeglade med Planklagenævnets afgørelse?

Stemmer du til kommunalvalget i år?