23. september 2021
- Det er simpelthen for unuanceret at lave regnestykket, at når alle specialundervisningselever har krav på transport, så er det lige meget, hvor de går i skole, lyder det fra skribenten bag debatindlægget. Modelfoto: Adobe Stock
- Det er simpelthen for unuanceret at lave regnestykket, at når alle specialundervisningselever har krav på transport, så er det lige meget, hvor de går i skole, lyder det fra skribenten bag debatindlægget. Modelfoto: Adobe Stock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Politisk markræs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Politisk markræs
Gribskov - 11. september 2021 kl. 15:23
Af Stina Egedius Miller, Bygaden 14, 3250 Gilleleje

Selvom vi bor på landet, er der ingen grund til at føre politik, som var det markræs.

arrow Læs også: Debat: Lad det koste

Det seneste eksempel er omorganiseringen af specialtilbuddene. Nu har skolerne i årevis knoklet på at inkludere alle elever, skabt gode mellemformer, så der både var plads til at være lidt eller mere i det store fællesskab.

Først sparede man på almenområdet, som finansierede mellemformerne. Så undrede man sig over, at behovet for specialundervisningen steg og nu flår man i håndbremsen og vælger at flytte og sammenlægge specialtilbuddene, imens man ønsker at spare 12 mio kroner.

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad sådan en manøvre resulterer i. Nogen falder af i svinget.

Det er ikke sådan, at alle børn med særlige behov skal være i specialtilbud. Det har heller ikke været den store succes, at alle børn med særlige behov skal gå i skole på almenområdet.

At få et skoletilbud til at fungere, kræver samarbejde og entusiasme fra forældrene. Derfor er det altafgørende, at såvel forældre som elev føler glæde og tryghed ved tilbuddet. Der er det særegne ved at have et barn med særlige behov, at man ikke bare kan skifte skole, hvis man er utilfreds. Det er dybt problematisk, hvis man ikke har tillid til skoletilbuddet.

Dygtige lærere tiltrækkes af ordentlige arbejdsforhold, lydhørhed og hurtig handling, når elever har behov for noget ekstra. De bør forvente jævnlig supervision, uddannelse, kommunalt tværfagligt samarbejde og special lærerløn. Lyder det som et spareprojekt?

Det er simpelthen for unuanceret at lave regnestykket, at når alle specialundervisningselever har krav på transport, så er det lige meget, hvor de går i skole. Hvis størstedelen af specialundervisningselever fra fx tilbuddene på Nordstjerneskolen bor i Helsinge, så koster de jo intet nu, men kommer til det, når de flyttes ud til de små skoler, som vi ikke har råd til, men politikerne endnu engang demonstrerer, at de vil gøre alt for at bevare.

I et forsøg på at holde udgifterne nede til behandlingskrævende børn i kommunen, har man igennem de sidste år oprettet de såkaldte plus pladser på nogle af specialtilbuddene. Men hvis man ikke er i stand til at tilbyde de rette rammer for, at kvalificerede medarbejdere kan arbejde fornuftigt med børnene, så bliver opgaven overladt til dem der vil løse den, men ikke nødvendigvis har kompetencerne til at gøre det bedst.

At tage elever ind, selvom man ikke har personale, der er uddannet til at undervise børn med komplekse behov, er at gøre Havregårdens ulykkelige sager efter.

Alene med den forskel, at der i kommunale specialtilbud kun er een aktør, der fører tilsyn med, om alt er som det skal være, nemlig kommunen selv. Det er dybt problematisk for ikke at sige direkte useriøst, at samme aktør visiterer eleverne, ansætter personalet og fører tilsyn med sig selv.

(Forkortet af redaktionen)

arrow Debat: Jeg er bekymret
11. september 2021 kl. 18:47 Opdateret: kl. 16:23
arrow Borgmester om centralisering: Man skal aldrig være for stædig
11. september 2021 kl. 04:05 Opdateret: kl. 15:35
Synes du, at kommunen er der for dig?